Sådan træner du efter syning af bøjesener på underarm og hånd, Hjørring

Du har gennemgået en operation, hvor din hånd og underarms bøjesene er blevet syet. Efter operationen er senen og det omkringliggende væv svagt, men der er alligevel behov for skånsom træning for at undgå, at der dannes for meget arvæv, og at senen brister.  

 

I denne vejledning vil du finde øvelser, der øger din bevægelse og styrker og stabiliserer din hånd/arm efter operationen. Derudover vil der være en guide til, hvilke daglige aktiviteter og grader af belastning du må udsætte din hånd og arm for i de kommende uger og måneder.