Kort om vejrtrækningen
For at kunne trække vejret skal du bruge muskelkraft. Indåndingen foregår ved, at åndedrætsmusklerne i mellemgulvet og mellem ribbenene trækker sig sammen. Derved udvides brystkassen, og der skabes et undertryk i brysthulen. Dette undertryk suger luften ned gennem luftrørene til de steder i lungerne (alveolerne), hvor ilten optages i kroppen. I hvile sker udåndingen uden brug af muskelkraft. Så snart indåndingsmusklerne slapper af, sørger lungernes egen ”elastik” for at få luften ud igen. Udåndingsmusklerne bruges ved kraftig vejrtrækning (fx ved fysisk arbejde), og når du skal hoste.
Dårlig vejrtrækning
Nogle har problemer med vejrtrækningen. Dette kan skyldes nedsat muskelkraft, som kan ramme åndedrætsmusklerne. Dette kan skyldes kronisk obstruktiv lungesygdom (også kaldet rygerlunger) og kan medføre en forværring af denne sygdom. Det kan også skyldes anden akut opstået sygdom, der påvirker lungerne eller hjertet. Herved øges risikoen for:
- at der ophobes slim i luftvejene
- at nogle luftveje stopper til
- at der opstår lungebetændelse.