Inden du skal i bassinet, skal du vaske dig grundigt over hele kroppen. Det skyldes, at klor skaber stoffer, som irriterer huden, når det kommer i forbindelse med organisk materiale som hår- og hud-affald, sved, urin, kosmetik, sæberester og snavs.
Vær særligt omhyggelig med at vaske dig i de områder er fremhævet på tegningen herunder. Tag først dit badetøj på, når du har vasket dig.
Inden du går i bassinet, er det vigtigt, at du:
- fjerner make-up
- skyller håret godt eller tager en badehætte på
- tager dine smykker af hjemme eller på afdelingen.
Badetøj
Hvis du er indlagt, skal du det bruge badetøj, som du får udleveret i fysioterapien. Hvis du ikke er indlagt, skal du medbringe dit eget badetøj og håndklæde. Vask badetøjet efter hver træning ved minimum 60 grader.