Gode råd til proteinberigelse

Protein er kroppens byggesten: væv, muskler og organer er opbygget af protein. Får kroppen ikke tilført tilstrækket med protein gennem kosten, nedbrydes kroppens proteiner i blandt andet muskler og organer Det kan medføre underernæring og nedsat funktionsevne og immunforsvar.

Når man har nedsat appetit eller er småtspisende, kan det være svært at få tilført nok protein via kosten. Der kan derfor være behov for at berige maden med ekstra protein i form af produkter udviklet til dette formål.

Protein udnyttes og optages bedst, hvis det indtages fordelt over dagens hoved- og mellemmåltider.

I dette materiale finder du forslag til 5 produkter, der kan anvendes som berigelse af den daglige kost.