Husk at træne
Det er vigtigt, at du træner bækkenbunden flittigt. Der er mange, der ikke altid kan holde på luft den første tid, men efter 3 måneder kan de fleste.
Kom eventuelt til kontrol
Vi tilbyder dig at komme til kontrol efter 3 måneder, hvis din ringmuskel er revet helt over, så vi kan sikre, at alt er i orden. I sjældne tilfælde kan det være nødvendigt med en operation på ringmusklen for at få den til at fungere igen.
Hvis din ringmuskel kun har været delvist revet over, er det ikke nødvendigt med kontrol på hospitalet.
Kontakt din læge ved gener efter 3 måneder
Hvis du har smerter eller har besvær med at holde på luft eller afføring efter 3 måneder, skal du kontakte din egen læge, så du kan blive henvist til en undersøgelse på hospitalet.