Behandling med medicin, der nedsætter dannelsen af kønshormoner i æggestokkene

Du er blevet tilbudt behandling med medicin, der nedsætter dannelsen af kønshormoner i æggestokkene. Ved forskellige sygdomme i underlivet kan det være en fordel at nedsætte dannelsen af kønshormoner.

Medicin, der nedsætter dannelsen af kønshormoner, anvendes som regel som et middel mod endometriose og større muskelknuder i livmoderen. Den anvendes også ved kunstig befrugtning. Formålet med behandlingen kan blandt andet være at mindske smerter.