Informationsmøde om endometriose og underlivssmerter
Vi inviterer dig til et informationsmøde om endometriose og underlivssmerter. Mødet er en del af dit behandlingsforløb og skal ses som en opfølgning på dit besøg i ambulatoriet.
Informationsmødet er tilrettelagt som et gruppemøde. Her møder du læger og sygeplejersker fra vores Endometriose-team, men også andre kvinder med endometriose. I fællesskab får I mulighed for at få:
- større viden om endometriose
- fagprofessionel vejledning
- erfaringsudveksling med hinanden.