Undersøgelse af blødning tidligt i graviditeten

Mange gravide oplever en blødning fra underlivet i løbet af de første uger af graviditeten. Det giver naturligvis anledning til bekymring, men oftest er en mindre blødning ganske harmløs.

20-30 % af de gravide, som føder til terminen, har haft blødning tidligt i graviditeten.

Ved blødninger indtil graviditetsuge 12 er prognosen god. Mindre end 20 % af tilfældene ender med abort. Viser en ultralydsskanning et levende foster, er prognosen for at gennemføre graviditeten 90 %.

Årsager til blødning

Mange gravide spekulerer på, om de har gjort noget forkert, hvis de oplever blødning i graviditeten, men det kan man stort set altid afvise. En normal graviditet kan holde til et normalt liv.

Blødningen kan skyldes, at:

  • man bløder fra livmoderhalsen
  • en ufrivillig abort er på vej
  • man er i gang med at abortere
  • graviditeten sidder uden for livmoderen.