Du bliver modtaget af en sygeplejerske eller en læge, som gør dig klar til undersøgelsen.
- Du får taget hjertediagram (EKG) og målt blodtryk.
- Du bliver tilkoblet en hjerteskanner via 3 små elektroder, så vi kan følge din hjerterytme.
- Du skal have bar overkrop under undersøgelsen.
- Du skal ligge på venstre side med venstre hånd under hovedet.
- Du får smurt gel på brystkassen, så skanneren bedre kan modtage hjertets elektriske impulser, og så optageren lettere kan glide hen over huden.
Under undersøgelsen placerer lægen et ultralydshoved – også kaldet en transducer - midt på din brystkasse. Ved at bevæge transduceren mod forskellige dele af dit hjerte kan lægen danne sig et detaljeret billede af forholdene i hjertet.
Undersøgelsen varer ½-1 time. Den er som regel smertefri, men kan være lidt generende, hvis du har muskelinfiltrationer i brystmuskulaturen.
Du får svar på undersøgelsen med det samme. Det er derfor en god idé at tage en pårørende med, som også kan høre svaret.