Sådan doserer du bolus
Når du skal vurdere bolus-størrelsen, skal du følge retningslinjerne i denne pjece.
-
Når du skal vurdere bolus-størrelsen, skal du følge retningslinjerne i denne pjece.
-
Vurdér madens indhold af kulhydrater
- Du skal kende din kulhydrat-/insulin-ratio, det vil sige hvor mange gram kulhydrat der svarer til 1 i.e. insulin.
- Kulhydrat-/insulin-ratio kan beregnes ud fra 500-reglen: 500/total insulindøgndosis giver antal gram kulhydrater, som 1 enhed insulin dækker.
Hvis du får 50 enheder insulin i døgnet, er din insulin-/kulhydratinsulin-ratio 500/50 = 1 enhed insulin per 10 g kulhydrat.
Hvis du får 25 enheder insulin i døgnet, er din kulhydrat-/insulin-ratio således 500/25 = 1 enhed insulin per 20 g kulhydrat.
Vurdér arten af kulhydrater og andre næringsstoffer i maden
- Du skal ikke tage bolusinsulin til langsomme kulhydrater såsom grøntsager og fibre.
- Pasta giver en langsom blodsukkerstigning. Hvis du spiser pasta, kan det derfor være en fordel at tage en forlænget eller kombineret bolus.
Husk på, at andre ingredienser i maden kan påvirke optagelsen af madens kulhydrater. For eksempel medfører fedt i maden en langsommere tømning af mavesækken og dermed en langsommere stigning i blodsukkeret – ofte ud på natten.
Hvis du indtager fedtrig mad såsom en pizza eller burger, er det en god ide at bruge en kombineret bolus. Prøv at give 50% af bolus her og nu og resten over 2-4 timer.
Ved langvarige måltider, som for eksempel ved en julefrokost eller fest, kan du med fordel give bolus flere gange fordelt over hele måltidet.
Vurdér blodsukkerniveauet
Et for højt eller lavt blodsukker skal korrigeres ud fra korrektionsratio. Korrektionsratio er et tal for, hvor meget blodsukkeret falder på 1 enhed insulin.
- Du skal kende din korrektionsratio.
- Korrektionsratio kan beregnes ud fra 100-reglen: 100/total insulindøgndosis giver det fald i blodsukkeret, som 1 enhed insulin giver.
Hvis du får 50 enheder insulin i døgnet, er din korrektionsratio altså 100/50 = 2. Det vil sige, at dit blodsukker falder 2 mmol per 1 enhed insulin.
Hvis du får 20 enheder insulin i døgnet, falder blodsukkeret 100/20 = 5 mmol per enhed insulin.
- Vær opmærksom på, at hvis du inden for de sidste 2 timer har givet korrektionsbolus, bør aktuelle korrektionsbolus formentlig reduceres. Brug eventuelt bolusguiden til at vurdere, hvor stor dosis skal være. Som pumpebruger vil pumpen hjælpe med at huske, hvor meget aktivt insulin du har i kroppen.
-
Bolusdosis er dels afhængig af mængden af kulhydrater i måltidet, dels af det aktuelle blodsukker.
Regn med at et ideelt blodsukker før et måltid er 4-6 mmol/l.
-
Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte os.
Børne- og Ungeafdelingen
Diabetesteamet
Sygeplejerske
Tlf. 97 64 10 23
Mail: boerneafd.hjo.sygehusvendsyssel@RN.dk
Vi træffes bedst: Mandag – fredag 8.00 – 9.00
Sekretær
Tlf. 97 64 10 07
Vi træffes bedst: Mandag – fredag 8.00 – 10.00 og 13.00 – 14.00
Sengeafsnit for Børn og Unge
Tlf. 97 64 10 30