Undersøgelse af kønshormoner

Dit barn skal have undersøgt, hvordan dets kønshormoner fungerer. Undersøgelsen kaldes også for en LHRH-test. LHRH er et naturligt forekommende hormon, som regulerer hypofysens produktion af pubertetshormonerne FSH og LH.

Hvis man giver LHRH, virker det stimulerende på hypofysens produktion af kønshormon. Når dit barn har fået LHRH, kan vi i en blodprøve se, hvorvidt barnets kønshormoner er forhøjet i forhold til dets alder eller ej.