Undersøgelse af væksthormonmangel med klonidin

Dit barn skal undersøges for, om det mangler væksthormon. Undersøgelsen kaldes også for en klonidintest.

Formålet med undersøgelsen er at teste, om hypofysen (en lille kirtel i hjernen, som producerer hormon) er i stand til at producere væksthormon i tilstrækkelig mængde.

Når vi giver barnet klonidin, virker det stimulerende på hypofysens produktion af væksthormon. Hvis hypofysen fungerer normalt, vil blodets indhold af væksthormon derfor stige, når barnet har fået klonidin.