Sådan gør du, hvis du har diabetes og vil drikke alkohol
Selvom du har diabetes, er det ikke forbudt at drikke alkohol. Du skal bare gøre det med forsigtighed. Det er dog vigtigt for dig at vide, hvordan alkohol påvirker kroppen, så du undgår lavt blodsukker.
Når du drikker, kan du ikke altid selv mærke, at blodsukkeret bliver lavt, og dine omgivelser kan nemt forveksle symptomerne på lavt blodsukker med, at du er fuld.
Lavt blodsukker kombineret med alkohol kan være livsfarligt. Derfor er det vigtigt, at dine nære venner ved, at du har diabetes, og at de ikke bare må lade dig være eller lade dig sove rusen ud alene.