Sådan begrænser du antallet af husstøvmider i din bolig
Du har fået konstateret husstøvmideallergi.
Allergi over for husstøvmider kan vise sig som astma, allergisk snue eller øjenbetændelse. Generne kan være til stede hele året, men er især generende i de fugtige efterårsmåneder (oktober og november).
Der findes forskellige slags medicin til at behandle allergisymptomer med. Medicinen findes i tabletform, som inhalationsmedicin og som øjen- og næsedråber. En del medicin mod husstøvmideallergi er forebyggende, mens andet skal tages efter behov. Det er ofte nødvendigt at kombinere flere lægemidler, før du bliver symptomfri.
Behandling af husstøvmideallergi bør starte med, at du forsøger at nedbringe antallet af husstøvmider i din bolig. Herunder får du gode råd til, hvordan du gør.