Bliv på stuen
Både du og dit barn og eventuelle pårørende skal blive på stuen, så længe barnet er isoleret. I må ikke benytte Børn og Unge-afsnittets øvrige lokaler og faciliteter. Hvis I skal forlade afsnittet, skal I gå direkte fra stuen og ud af afsnittet i den sydlige udgang (14).
Aftal bad med personalet
Når barnet skal i bad, skal I aftale det med personalet.
Lad dit barn være i seng, på arm eller i barnevogn
For at undgå smittespredning skal barnet og du under indlæggelsen ikke dele service, legetøj, liggeunderlag og højstole på en flersengsstue. I må gerne have jeres egen barnevogn eller legetøj med i afsnittet.
Pusl barnet i sengen
For at undgå smittespredning skal du altid skifte og pusle barnet i sengen, hvis du er på en flersengsstue. Brug altid handsker ved bleskift, og når du er i kontakt med urin, afføring og opkast. Læg snavsede bleer i en plastikpose, bind posen og læg den i den affaldssæk, der står på stuen.
Brug samme toilet
Større børn og forældre skal bruge fællestoilettet med skiltet ”Isolation”. Sprit altid toiletsæde og vandhane af med spritservietter efter brug. Hvis du som forælder eller pårørende ikke har symptomer på mavetarminfektion, kan du bruge afsnittets toiletter i det ”grønne afsnit”.
Vask og sprit hænder
Husk god håndhygiejne. Vask altid dine hænder med vand og sæbe og desinficér dem med håndsprit, før du forlader stuen. Se vejledningen ved håndvasken eller spørg os – så viser vi dig, hvordan du gør.
Læg vasketøj i den gule vasketøjspose
Læg vasketøj i vasketøjsposen på stuen.
Lad personalet servere mad og drikkevarer
Personalet serverer altid mad og drikkevarer på stuen efter aftale.
Lad barnets legetøj blive på stuen
Barnet må ikke dele legetøj med andre børn.
Barnet må gerne have sit eget legetøj med.
Tag eventuelt barnet med i haven
Når dit barn er ved at være raskt, må du gerne tage det med ud i haven en tur. Barnet må dog stadig ikke løbe rundt på afsnittet.
Søg vejledning
Vi ved, at det kan være belastende at være på isolationsstue. Vi vil gerne give råd og vejledning og aflaste efter aftale, hvis du har brug for at komme en tur ud på afsnittet.