Hvis du har behov for et vagtværelse, kan vi stille et sådant til rådighed.
Vi har også et pårørenderum, som du er velkommen til at benytte. Der kan du lave kaffe og te, spise din mad og holde pauser. Du kan købe mad i kantinen eller i ’Det lille Spisested’ i forhallen. Hvis du selv medbringer mad, kan du opbevare den i køleskabet i vores personalestue.
Du er velkommen til at tage vand og saft i køleskabet på gangen.
Vi har ikke mulighed for at tilbyde dig at opholde dig i vores personalestue. Det skyldes vores tavshedspligt over for de øvrige patienter.
Vi vil også gerne bede dig om at vise hensyn og diskretion, når du opholder dig på afsnittet, da vi ofte har telefonsamtaler, samtaler med læger og pårørende samt faglige møder.