Du skal have lavet en gangtest. Formålet med undersøgelsen er at afklare, hvor langt du kan gå på 6 minutter.
Sådan foregår undersøgelsen
Undersøgelsen foregår på gangen ved Lungemedicinsk Ambulatorium.
Ved undersøgelsen skal du gå så langt som overhovedet muligt på 6 minutter. Det er tilladt at holde pauser – stående – undervejs, hvis det er nødvendigt, men tiden stoppes ikke.
Du får en klemme på fingeren
Vi måler iltmætningen i dit blod via en fingerklemme både før, under og efter testen. Samtidig registrerer vi ved hjælp af en skala, hvor forpustet du bliver.
Efter undersøgelsen taler du med en læge, som giver dig svar på undersøgelsen.
Sådan forbereder du dig
Tag praktisk tøj og fodtøj på
Det er en god idé at være praktisk klædt på til testen, så du kan bevæge dig frit og har ordentligt fodfæste.
Medbring dine gangredskaber
Bruger du gangredskaber, fx stok eller rollator, så tag dem med til testen. Du må gerne benytte dine hjælpemidler under testen.
Tag din medicin som vanligt
Du må gerne tage din sædvanlige medicin inden testen.
Kontakt og mere viden
Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte os.
|
|
Kontaktboks
-
- Lungemedicinsk Ambulatorium
Tlf. 97 64 08 21
Vi træffes:
Mandag – fredag 8.00 – 15.00
|