Denne pjece er skrevet for kort at fortælle, hvad dit barn har brug for at spise igennem sit første leveår.
Spædbarnets ernæring er af afgørende betydning for dets vækst og trivsel og for barnets sundhed på længere sigt. Pjecen tager udgangspunkt i de nyeste anbefalinger for ernæring til spædbørn og småbørn fra Sundhedsstyrelsen (SST) (2015).
Pjecen beskriver barnets mad fra fødsel til overgangskost og frem til, at barnet spiser med af familiens mad. Det gælder fx hvilke madvarer du kan tilbyde barnet hvornår og hvordan.
Pjecen er opdelt således:
- Mors mad under amning
- Barnets mad fra 0-4 måneder
- Barnets mad fra 4-6 måneder
- Barnets mad fra 6-12 måneder
- Særligt om madvarer. Her gennemgår vi, hvad du bør være opmærksom på for en række typiske madvarer til barnet, fx mælk, fisk og bær.
- Vitaminer og mineraler.
Mors mad under amning
Som ammende mor anbefaler vi, at du spiser en sund, varieret kost, der følger de officielle kostråd fra Sundhedsstyrelsen.
Der gælder dog særlige anbefalinger vedrørende fisk, på grund af fisks indhold af tungmetaller.
- Dåsetun. Begræns indtag af tun fra dåse (max 1 dåse almindelig tun om ugen.) Undgå dåser med hvid tun eller albacoretun.
- Rovfisk. Undgå tunbøffer og udskæringer fra andre store rovfisk, såsom helleflynder, sværdfisk, sildehaj, gedde, aborre, sandart, oliefisk (escolar) og rokke.
- Østersølaks. Kvinder i den fødedygtige alder, gravide og ammende anbefales maksimalt at indtage én portion Østersølaks, cirka 125 g, 1 gang om måneden.
Spiser du en sund og varieret kost med udgangspunkt i de officielle kostråd, er der ikke behov for at supplere med vitamin- og mineraltilskud. Drikker du ikke mælk eller får andre mælkeprodukter, bør du tage et tilskud på 500 mg calcium dagligt i den periode, hvor du ammer.
Barnets mad fra 0-4 måneder
Amning
Modermælk er den sundeste mad for spædbarnet og bør være den eneste mad i mindst de første 4 måneder. Det anbefales dog, at barnet ammes fuldt ud til omkring 6-måneders-alderen.
De fleste børn vokser, som de skal, og har det rigtig godt udelukkende på modermælk, til de er cirka 6 måneder.
Hvis du ikke har mulighed for eller ønsker at amme barnet, skal du tilbyde barnet modermælkserstatning. Dit barn er tidligst klar til skemad fra 4 måneder. Fortsæt med bryst eller flaske, når du begynder på skemad.
Måltiderne adskiller sig ikke væsentligt for barnet, som får modermælkserstatning, sammenlignet med barnet, som får bryst. Det er dog vigtigt at fastholde kropskontakten under spisning. Får barnet flaske, bør barnet holdes let oprejst for at mindske risikoen for, at barnet gylper.
Modermælkserstatninger
Modermælkserstatning forhandles i forskellige varianter. Enten som pulver, der blandes op i vand, eller som drikkeklare, langtidsholdbare produkter (UHT-behandlede).
Alle modermælkserstatninger kan bruges som fuldgyldig mad til spædbarnet fra fødsel og frem til 6 måneder, uanset hvilken alder producenten tilegner produktet.
Tilskudsblandinger
Du kan ikke bruge tilskudsblandinger som fuldgyldig mad. De bør tidligst bruges, når barnet er 6 måneder. Tilskudsblandinger kan have et højere indhold af blandt andet protein og visse mineraler, og derfor skal det forstås som et tilskud til anden mad. Du bør ikke vælge det i stedet for en modermælkserstatning.
Særlige behov
Der findes modermælkserstatninger, der er specielt sammensatte til spædbørn med et særligt defineret behov. Hvis fx barnet har komælksallergi eller risiko for at udvikle dette, anbefales modermælkserstatning med højt hydrolyseret protein. Rådfør dig med en læge, sundhedsplejerske eller klinisk diætist, hvis dit barn har særlige behov.
Mængder
I barnets første levemåned spiser det cirka 170 ml/kg. Det svarer til cirka 1/6 af barnets vægt. Denne mængde er vejledende i første levemåned, når barnet får flaske.
I barnets 2.-6. levemåned spiser barnet cirka 110 ml/kg, hvilket svarer til 1/9 af barnets vægt. Behovet er individuelt og varierer fra barn til barn.
Barnets mad fra 4-6 måneder
Dit barn behøver ikke starte på skemad, før det er 6 måneder – men helst heller ikke senere. Virker dit barn ikke længere mæt og tilfreds på kun bryst eller flaske, kan det være tegn på, at barnet er klar til opstart af skemad.
Barnet vil begynde at følge nysgerrigt med, når andre spiser, og begynder måske at vågne mere om natten. Barnet kan også vise med krop og ansigt, at det gerne vil smage på mad og drikke. Barnet åbner måske munden for skeen.
Opstart med skemad
Start med skemad som smagsprøver, og lad barnet spise sig mæt af bryst eller flaske. Vælg et tidspunkt, hvor barnet er veludhvilet, og hvor du selv har tid og overskud – fx om formiddagen. Tag dit barn på skødet eller sæt det i en skrå stol over for dig, så I har tæt kontakt. Sørg for, at maden ikke er for varm.
Grød og konsistens
Hvis barnet begynder med anden mad end mælk mellem 4- og 5-måneders-alderen, anbefaler vi at I starter med en tynd grød uden klumper. I starten, hvor barnets evne til at tygge ikke er veludviklet, skal grøden i tykkelse minde om en cremet suppe. Når barnet har vænnet sig til skeen og den flydende konsistens, kan du gradvist gøre grøden mere tyk og normal – dog fortsat uden klumper.
Gluten
Du kan introducere gluten i 4-6-måneders-alderen på linje med anden overgangskost. Tag hensyn til anbefaling om variation i kosten. Majs, ris, hirse, boghvede og quinoa indeholder ikke gluten. Hvede har det højeste glutenindhold, mens rug og havre har et lavt glutenindhold. Introducér grød lavet på mel og flager, der indeholder gluten, i variation med grød, der ikke indeholder gluten og i gradvist stigende mængde.
Dagskostforslag
Forslag til dagens måltider, når barnet er 4-6 måneder. Start med et måltid grød eller mos om dagen og trap gradvist op.
Dagskostforslag 4-6 måneder
|
Morgen
|
Bryst eller flaske
|
Formiddag
|
Bryst eller flaske, eventuelt øve på skemad
|
Frokost
|
Grød + bryst eller flaske efter behov
|
Eftermiddag
|
Bryst eller flaske
|
Sen eftermiddag
|
Eventuelt bryst eller flaske
|
Aften
|
Kartoffel-/grøntsatsmos, måske lidt frugtmos + bryst eller flaske
|
Sen aften
|
Bryst eller flaske
|
Nat
|
Eventuelt bryst eller flaske
|
Barnets mad fra 6-9 måneder
Når barnet bliver 6 måneder, er der behov for anden mad end mælk. Hvis barnet er ammet fuldt til 6-måneders-alderen, skal du forholdsvist hurtigt introducere barnet til nye fødevarer, smagsvarianter, mængder og konsistens.
I starten kan du tilbyde grøntsagsmos med fisk eller kød. Nogle af de første smagsprøver kan med fordel være purerede, men efterfølgende findelt og grovere i teksturen. På denne måde får barnet mulighed for at lære maden at kende både smagsmæssigt og sansemæssigt (sensorisk).
Kød, fjerkræ og fisk bør indgå ved så mange måltider som muligt fra 6 måneder, også af hensyn til at dække behovet for jern.
Fra 6-12 måneder lærer barnet bedst at spise grøntsager. Herefter vil barnet i langt højere grad være skeptisk, når du introducerer nye fødevarer.
Ud over barnets alder er det også vigtigt at vurdere barnets modenhed og parathed, hvad angår grovmotorik og mund-motorik, når du introducerer til familiens mad. Barnets overgang til familiens mad er derfor individuel og kræver tålmodighed.
Dagskostforslag
Forslag til dagens måltider, når barnet er 6-9 måneder. Start med et måltid grød eller mos om dagen og trap gradvist op.
Dagskostforslag 6-9 måneder
3 forslag til dagens måltider
|
Morgen
|
Bryst eller flaske eller eventuelt grød
|
Bryst eller flaske eller eventuelt grød
|
Bryst eller flaske eller eventuelt grød
|
Formiddag
|
Grød
|
Brød med ost og frugt
|
Grød eller frugtmos med lidt modermælk eller modermælkserstatning
|
Frokost
|
Grøntsagsmos med kød eller fisk
|
Middagsrester i små stykker
|
Rugbrødshapser med pålæg – fx leverpostej, torskerogn, avocado og smøreost
|
Eftermiddag
|
Grød eller bryst eller flaske
|
Grød med frugt
|
Brød med ost, frugt i små stykker, fx jordbær
|
Aften
|
Grøntsagsmos med kød eller fisk, måske lidt frugtmos
|
Rugbrødshapser med pålæg, fx æg, middagsrester af fisk og kød, eventuelt lidt gnavegrønt
|
Små stykker af kartoffel, grøntsager, kød/fisk, fedtstof eller sovs
|
Sen aften
|
Bryst eller flaske
|
Øllebrød, bryst eller flaske
|
Eventuelt bryst eller flaske
|
Nat
|
Eventuelt bryst eller flaske
|
|
Eventuelt bryst eller flaske
|
Barnets mad fra 9-12 måneder
Fra 9 måneder kan barnet stort set spise med af familiens mad – overgangsperioden er slut. Maden bør være skåret ud, så barnet selv kan spise med fingrene eller en ske. Lad barnet røre ved maden og øve sig i at spise selv.
Dagskostforslag-9-12 måneder
3 forslag til dagens måltider
|
Morgen
|
Yoghurt naturel eller tykmælk med havregryn og bær
|
Brød med æg, ost, marmelade og frugtstykker
|
Havregrød med kompot, fx af jordbær
|
Formiddag
|
Brød med smør, æg og tomater
|
Bolle med skæreost, æblebåde
|
Rugbrød med fx torskerogn og agurk
|
Frokost
|
Øllebrød med lidt mælk, æblestykker
|
Rugbrød med pålæg, fx makrel, avocado, ærter, kogt eller revet gulerod
|
Middagsrester
|
Eftermiddag
|
Pitabrød med hytteost, skinke og majs
|
Blomkålssuppe med ristet brød
|
Bolle med smøreost, kiwi
|
Sen eftermiddag
|
Banan, brød
|
Tykmælk med revet rugbrød, pære
|
Frugtmos med gryn og lidt mælk
|
Aften
|
Fisk med grøntsager og ris
|
Kogt eller stegt champignon, kartoffel og kødtern
|
Kartofler, grøntsager, kylling og sovs
|
særligt om madvarer
Fedtstof i grød og på brød
Til hjemmelavet grød og mos, der er lavet på vand, bør du tilsætte ½ dl modermælk eller modermælks-erstatning og 1 tsk. fedtstof per portion.
Fedtstoffet kan være plantemargarine, olie eller smør. Du skal ikke tilsætte fedtstof til grød lavet udelukkende på modermælk eller modermælkserstatning, industrielt fremstillede grødprodukter eller børnemad på glas.
Indtil barnet er 1 år er det vigtigt, at der kommer lidt fedtstof på brødet under pålægget. Når barnet er blevet 1 år bruges fedtstof primært under magert pålæg eller pålæg, der let glider af brødet. Der anbefales således ikke længere fedtstof under leverpostej, avocado eller andet smørbart pålæg.
Mælkeprodukter og andre drikkevarer
Fra at mælk udgør hele spædbarnets ernæring frem til omkring 6 måneders-alderen, trappes mængden langsomt ned i løbet af perioden fra 6-12 måneder. Fra 1-års-alderen bør mælk og mælkeprodukter, inklusive surmælksprodukter, udgøre cirka 3,5 - max 5 dl per døgn.
Med cirka 3,5 dl mælk per døgn lever kosten nemmere op til anbefalingerne, da mælken her vil bidrage med forskellige næringsstoffer uden at optage for meget plads fra anden mad. For stort indtag af mælk bør undgås, da det kan påvirke den samlede kostsammensætning negativt og skabe ubalance i sammensætningen af næringsstoffer.
Som drikkemælk kan du give barnet letmælk fra 1 år og skummet-, mini- og kærnemælk fra 2 år. Nogle børn kan have brug for at fortsætte med letmælk, frem til de er 3 år. Tal med en læge, sundhedsplejerske eller diætist om dette. Surmælksprodukter af sødmælkstypen (sødmælksyoghurt, A38 og tykmælk) kan du give i små mængder, det vil sige ½ stigende til 1 dl fra 9 måneder – som en del af en varieret overgangskost.
Produkter med højt proteinindhold, såsom skyr, fromage frais, ylette, ymer, kan du tidligst give fra 2 år som del af en varieret kost. Proteiner er nødvendige for børns vækst og trivsel, men for højt indtag af protein i de to første leveår har tæt sammenhæng til risiko for udvikling af overvægt og fedme senere i barndommen og ungdommen.
Begræns brugen af mælkeprodukter med frugt- og sukkertilsætning, da en del af disse produkter har et højt sukkerindhold, der mere har karakter af dessert end egentlig mad.
Mælk i barndommen
|
Alder
|
Mælketype
|
Mængde
|
0-6 måneder
|
Modermælk, modermælkserstatning
|
Appetitten er forskellig. Pres ikke dit barn til at spise. Spørg sundhedsplejerske eller diætist, hvis du er i tvivl
|
6-9 måneder
|
Modermælk, modermælkserstatning
|
Mest modermælk eller modermælkserstatning, 2-3 måltider. Hvis modermælkserstatning: cirka ¾ liter
|
9-12 måneder
|
Modermælk, modermælkserstatning, syrnede mælkeprodukter og komælk
|
Samlet mælkemængde trappes gradvist ned fra cirka ¾ liter ved 9 måneder til 3,5-5 dl ved 1 år
|
|
Komælk i maden – valgfri type
|
Under 1 dl per dag
|
|
Syrnede mælkeprodukter
|
½ dl stigende til 1 dl ved 1 år
|
1-2 år
|
Letmælk og syrnede mælkeprodukter med max 1,5 % fedt
Syrnede mælkeprodukter med max 0,7 % fedt
|
Totalt 3,5-5 dl mælk og mælkeprodukt om dagen
|
Bær
Vitaminer, mineraler og andre gode stoffer fra frugt og grønt kan også fås ved at bruge de frosne varianter, når det skal være nemt eller den pågældende fødevare er uden for sæson. For at undgå infektion fra frosne bær, skal du koge bærrene (de skal boble) i 1 minut, før de spises. Det anbefales at koge bærrene, fordi der er en risiko for, at de indeholder virus.
Hyldebær kan bruges til blandt andet hyldebærsuppe, saft og syltetøj, men ikke til smoothies eller i anden rå form. Rå, modne hyldebær indeholder giftstoffer, som kan give kvalme, opkastning og diarré. Selv få bær kan have denne effekt.
Fuldkorn og kerner
Spædbarnet skal ikke have brød med synlige kerner. Brød med hele kerner eller synlige skaldele kan give en meget løs afføring.
Hørfrø og solsikkekerner har et relativt højt indhold af tungmetallet cadmium, der koncentreres i kroppen og på længere sigt kan skade især nyrerne. Indtag derfor ikke frøene i for store mængder. Det gælder alle. Solsikkekerner og hørfrø kan anvendes i begrænset omfang i fx brød, hvor de indgår som en mindre del. Olie af solsikke og hørfrø kan anvendes som andre planteolier, da cadmium ikke kommer med over i olien.
Andre olieholdige frø, såsom sesamfrø, pinjekerner, græskarkerner og birkes har et væsentligt lavere indhold af cadmium.
Fisk
Børn fra 0-3 år bør spise varieret af både fede fisk som laks, sild og makrel, og magre fisk som sej, skrubbe, rødspætte og torsk.
Barnet skal ikke spise de store rovfisk som tun (bøffer), gedde, helleflynder, sværdfisk, aborre, sandart, oliefisk (escolar), rokke og haj, på grund af indholdet af kviksølv. Barnet skal heller ikke spise tun på dåse, selvom indholdet af kviksølv i dåsetun generelt er lavere. Det skyldes, at for meget kviksølv kan påvirke hjernens udvikling negativt. Der kan være genetisk forskel på, hvor følsomme fostre og små børn er over for kviksølv, men små børn er mere følsomme end større børn, fordi hjernen udvikles meget i de første leveår, og fordi mængden af kviksølv er stor i forhold til børnenes lave kropsvægt.
Gluten
Gluten kan, på linje med anden overgangskost, introduceres i 4-6-måneders-alderen, men du bør tage hensyn til de anbefalinger, der i øvrigt gives om variation i kosten. Overgangskosten skal variere mellem produkter med gluten og uden gluten. Hvede har det højeste glutenindhold, mens rug og havre har et lavt glutenindhold. Majs, ris, hirse, boghvede og quinoa indeholder ikke gluten.
Der er ikke videnskabelig dokumentation for, at gluten først skal indgå i kosten efter 6 måneder for at nedsætte risiko for glutenintolerance (cøliaki).
Honning
I honning kan der forekomme sporer af bakterien Clostridium botulinum, som er en kendt risikofaktor for botulisme (også kaldet pølseforgiftning) hos spædbørn. I spædbarnets fordøjelseskanal er bakteriefloraen anderledes end hos større børn og voksne. Her kan sporerne omdannes til aktive, toksinproducerende bakterier, der optages i de motoriske nerveceller, hvilket kan føre til, at kroppens muskler lammes. Sygdommen kan være dødelig. Du må derfor ikke tilbyde honning til børn under 1 år. Der er dog ikke set tilfælde af spædbarnsbotulisme, hvor barnet har fået brød bagt med honning.
Kanel
En naturlig bestanddel af kanel er stoffet kumarin. Kumarin kan give skader på leveren, men reaktionen varierer fra person til person. Man mærker som hovedregel ikke mindre skader på leveren, og eventuelle skader kan forsvinde igen, hvis man holder op med at indtage for meget kumarin.
Begræns derfor brugen af kanel til spædbørn og småbørn. Børn, der begynder at få fx majs- og havregrød, kan i stedet tilbydes reven frugt eller kogt frugtmos på grøden, ligesom kanel på risengrød skal laves i et kanel-sukker-blandingsforhold med kun en svag kanelsmag. Begræns også mængder af kanelholdigt bagværk til små børn.
Koffein
Børn bør ikke drikke energidrikke, og de bør kun indtage te og kaffe i meget begrænsede mængder, fordi disse drikke indeholder koffein. En energidrik på 25 cl indeholder 80 mg koffein – det er omtrent lige så meget koffein, som der er i en kop kaffe.
Koffein stimulerer centralnervesystemet, som er under udvikling gennem hele opvæksten, og indtag har især betydning for spædbørn og småbørn, som omsætter koffein meget langsomt. 20 mg koffein/kg kan give en mild forgiftning, men der er set symptomer som angst og ubehag hos børn ved så lave doser som 2,5 mg koffein/kg. Udover angst og ubehag er det set forøget uro, irritabilitet og nervøsitet hos børn, der har indtaget koffein.
Nitratholdige grøntsager
Spædbørn under 3 måneder er særligt følsomme over for nitrat/nitrit. Nitrat findes i alle grøntsager, men enkelte grøntsager indeholder særligt meget nitrat.
Et acceptabelt dagligt indtag af nitrat – også kaldet ADI – er fastsat til 3,65 mg/kg legemsvægt om dagen. ADI er et tal for, hvad der er sundhedsmæssigt acceptabelt at indtage hver dag gennem hele livet. Men spædbørn spiser i deres første leveår en relativt stor mængde mad i forhold til deres kropsvægt. Det betyder, at de hurtigt kan få for meget nitrat i forhold til deres vægt, hvis grønsager med højt indhold af nitrat udgør en stor del af kosten.
Derfor frarådes grøntsagsmos med spinat, rødbede, fennikel og selleri til børn under 6 måneder. Fra 6-12 måneder bør de nitratrige grøntsager kun indgå i barnets kost en gang imellem, fx med 14 dages mellemrum.
Giv ikke ”grønt drys” på varm mad til børn og spædbørn, men gerne på kold mad. Det skyldes, at rå persille, purløg og andre krydderurter, samt bladgrøntsager som spinat og salat, kan være forurenet med jordbakterier – selv efter grundig vask. Bakterierne kan vokse, hvis de kommer til at ligge på på varme madvarer eller genopvarmes. Derved kan der dannes nitrit. Friske krydderurter og bladgrøntsager må dog gerne bruges i varme retter, hvis de koger grundigt med. Al restemad med grønt drys skal kasseres.
Hårde fødevarer, fx peanuts, kerner og rå gulerødder
Visse fødevarer bør du ikke give til barnet, før det har en sikker tyggeevne og ikke risikerer at få madvarerne i den gale hals (fejlsynkning). En sikker tyggeevne vil typisk være opnået ved 3-årsalderen, men det afhænger af det enkelte barns udviklingstrin.
Når det gælder peanuts og kerner fra fx vindruer er risiko for kvælning og fejlsynkning den største risiko for barnet. Rå gulerødder og andre hårde fødevarer kan koges, blendes, rives eller hakkes fint til det spæde barn. Senere kan barnet få dem i mundrette, passende stykker i en størrelse, der ikke kan sætte sig fast i luftrøret og lukke for luftvejene. Det er af betydning for barnets sundhed og madvaner, at du ikke undlader fødevarer, fx forskellig frugt og grønt, på grund af risiko for fejlsynkning. Barnet har brug for at få de vitaminer, mineraler og fibre, som er i madvarerne. Desuden er det vigtigt, at barnets tyggemuskler bliver stimuleret. (Der er dog ingen sammenhæng mellem stimulering af tyggemuskler og barnets taleudvikling).
Quinoa
Grød af quinoa kan gives i variation med andre grødprodukter fra 4 måneder, men ikke som førstevalg på grund af quinoas høje proteinindhold. Som førstevalg bør du vælge de kendte grødprodukter som fx majs, hirse og boghvede.
Frøene fra quinoa anvendes ligesom korn, men er et såkaldt pseudo-cerealie. Quinoa indeholder ikke gluten i modsætning til fx rug, hvede og byg, men quinoa-frøene har, ligesom hirse og havregryn, et højt indhold af protein på 12-14%. De hele frø har længe været brugt til grød, vælling og i supper. Frøene kan også males til mel, der kan bruges til brødbagning.
Brug afskallede frø, når du vælger quinoa, da de afskallede frø har et lavere indhold af saponiner end frø med skaller. De forskellige sorter af quinoa har et varierende indhold af saponiner, der smager bittert. De mulige negative sundhedseffekter af saponiner er ikke velundersøgt, ligesom man ikke ved, om saponinerne nedbrydes ved kogning eller bagning. Indholdet af saponiner kan dog reduceres ved afskalning, skrubning og vask af frøene.
Ris
Ris og risprodukter har et naturligt indhold af arsen, der er et grundstof, som findes i både uorganiske og organiske forbindelser.
De uorganiske forbindelser er kræftfremkaldende, så hvis man udsættes for et højt indtag af uorganisk arsen, vil det forøge risikoen for kræft. Som udgangspunkt er arsen ikke farligere for børn end for voksne, men på grund af børnenes høje indtag af mad i forhold til deres kropsvægt kan deres indhold af arsen blive forholdsvis højere end voksnes.
Det anbefales derfor, at du varierer grøden og sørger for, at barnet ikke får risbaseret grød hver dag. Ungdå også risdrik og riskiks til børn.
Rådet om at variere grøden gælder både hjemmelavet og industrielt fremstillet grød. Ikke kun risgrød indeholder ris. Andre former for grød, såsom fuldkornsgrød og speltgrød, kan også indeholde ris.
Rosiner og andet tørret frugt
Børn bør kun spise rosiner i mindre portioner og ikke hver dag. Små børn under 3 år bør ikke spise mere end cirka 50 gram rosiner om ugen, mens større børn kan spise flere rosiner. Det skyldes, at rosiner kan have et højt indhold af svampegiften ochratoksin A, som stammer fra skimmelsvampe. Giften er kræftfremkaldende, og kroppen kan kun tolerere et vist indtag af ochratoksin A per dag.
Eksempel:
Hvis et barn, der vejer 10 kg, spiser 20 gram rosiner om dagen med et typisk indhold af ochratoksin A på 2,5 mikrogram per kg, vil knap 1/3 af det daglige indtag blive fyldt op udelukkende fra rosinerne, og ikke give så meget plads til kroppens behandling af samme svampegift fra fx kornprodukter.
Der er tale om langtidseffekter af indtaget, så det betyder ikke noget, hvis børnene spiser mange rosiner én dag og ingen de næste. Det er det totale indtag over en længere periode, der skal begrænses.
Anbefalingen gælder kun rosiner, ikke anden tørret frugt, og der er ingen forskel på økologisk og konventionelt dyrkede rosiner.
Vitaminer og mineraler
De vitaminer og mineraler, som findes i maden og modermælken eller modermælkserstatningen, kan i de fleste tilfælde dække barnets behov.
D-vitamin
Til det sunde og raske spædbarn, der er født til tiden, anbefaler vi D-vitamin-tilskud de første 2 leveår. D-vitamin er nødvendigt for at sikre en tilstrækkelig mængde af calcium og fosfat til at styrke knoglerne (knoglemineralisering).
D-vitamindråber – et overblik
|
Hvem
|
Hvornår
|
Hvor meget
|
Alle
|
Dagligt fra 2 uger til 2 år
|
10 mikrogram D-vitamin/dag
|
Børn med mørk hud og børn, der går tildækket klædt
|
Hele barndommen
|
10 mikrogram D-vitamin/dag
|
Der gælder andre anbefalinger til for tidligt fødte børn. Spørg din læge eller sundhedsplejerske.
|
Jern
Spædbarnet er født med jerndepoter, og sammen med jernindholdet fra modermælken dækker de barnets behov det første halve leveår. Herefter skal du tilbyde barnet en jernholdig kost. Hvis du ikke ammer barnet, skal du tilbyde det modermælkserstatning i flaske eller kop. Modermælkserstatningen er jernberiget og er derfor et godt supplement til overgangskosten. Børn, som er født for tidligt, har brug for jerntilskud.
KOntakt og mere viden
Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte os.
Mere inspiration
Ønsker du yderligere information og inspiration til barnets mad gennem de første leveår – ud
over dem, du kan læse i denne pjece – anbefaler vi Sundhedsstyrelsens bog:
”Mad til spædbørn og småbørn – fra skemad til familiemad”
Den bliver opdateret hvert år og indeholder gode råd og opskrifter tilpasset dit barns alder. Du kan downloade bogen fra nettet eller bestille den her:
www.sundhedsoplysning.dk
.
|