• Spring navigation over
  • Job
  • Job-applicants
  • Kontakt
  • Nyheder
  • Om hospitalet
  • Adgang med Tegn
Regionshospital - I gode hænder
Region Nordjylland - I gode hænder
  • Afsnit og Ambulatorier
    Afsnit og Ambulatorier

    Alfabetisk oversigt

    Her ses en alfabetisk oversigt over alle sengeafsnit og ambulatorier på Regionshospital Nordjylland. Bemærk, at de er placeret på en række forskellige adresser.

    • A-B
    • C-G
    • H-K
    • L-N
    • O-P
    • R-Å
    • Andet
    • Akutmodtagelse (Skadestue) - Hjørring

    • Anæstesiafsnit - Frederikshavn

    • Anæstesiafsnit - Hjørring

    • Artroskopi, Center for - Hjørring

    • Barselsophold

    • Billeddiagnostisk Afsnit - Frederikshavn

    • Billeddiagnostisk Afsnit - Hjørring

    • Blodprøvetagning, Klinisk Biokemisk Afsnit - Frederikshavn

    • Blodprøvetagning, Klinisk Biokemisk Afsnit - Hjørring

    • Børn og Unge, Ambulatorium for - Hjørring

    • Børn og Unge, Sengeafsnit for - Hjørring

    • Diabetes/Hormon- og Stofskiftesygdomme, Ambulatorium for

    • Diagnostisk Center 204A - Hjørring

    • Diætistenheden - Hjørring og Frederikshavn

    • Endometrioseklinikken

    • Endoskopi, Ambulatorium for - Frederikshavn

    • Endoskopi, Ambulatorium for - Hjørring

    • Fysio- og Ergoterapi - Frederikshavn

    • Fysio- og Ergoterapi - Hjørring

    • Fødegang - Hjørring

    • Graviditet og ultralyd, Ambulatorium for - Hjørring

    • Gynækologi, Ambulatorium for - Hjørring

    • Hjertemedicin, Ambulatorium for

    • Håndkirurgisk Afsnit - Frederikshavn

    • Idrætsmedicinsk Klinik - Hjørring

    • Intensivafsnit - Hjørring

    • Intern Medicinsk Ambulatorium - Hjørring

    • Jordemodercenter Vendsyssel

    • Kapel - Hjørring

    • Kirurgi, Ambulatorium for - Frederikshavn

    • Kirurgi, Ambulatorium for - Hjørring

    • Kirurgi, Dagafsnit for - Frederikshavn

    • Klinisk Biokemisk Afsnit - Frederikshavn

    • Klinisk Biokemisk Afsnit - Hjørring

    • Laboratorium (Klinisk Biokemisk Afsnit) - Hjørring

    • Lindrende behandling, Enhed for - Hjørring

    • Lungemedicin, Ambulatorium for - Hjørring

    • Lægevagt

    • Medicinske Mave- og Tarmsygdomme, Ambulatorium for - Hjørring

    • Neuroenhed Nord, Brønderslev

    • Neuroenhed Nord, Frederikshavn

    • Operationsafsnit - Frederikshavn

    • Operationsafsnit - Hjørring

    • Opvågningsafsnit - Frederikshavn

    • Ortopædkirurgi, Ambulatorium for - Frederikshavn

    • Ortopædkirurgi, Ambulatorium for - Hjørring

    • Ortopædkirurgi, Dagafsnit for - Hjørring

    • Ortopædkirurgisk Operationsafsnit - Hjørring

    • Ortopædkirurgisk Sengeafsnit OK3 - Frederikshavn

    • Palliative Team, Det

    • Patologisk Institut - Hjørring

    • Reumatologisk Afdeling - Hjørring

    • Reumatologisk Ambulatorium - Hjørring

    • Reumatologisk Sengeafsnit 205 - Hjørring

    • Rygambulatorium - Hjørring

    • Sengeafsnit 105 - Hjørring

    • Sengeafsnit 107 - Hjørring

    • Sengeafsnit 108 - Hjørring

    • Sengeafsnit 109 - Hjørring

    • Sengeafsnit 202A - Hjørring

    • Sengeafsnit 204B - Hjørring

    • Sengeafsnit 205A - Hjørring

    • Sengeafsnit 205B - Hjørring

    • Sengeafsnit 404 - Hjørring

    • Sengeafsnit for Børn og Unge

    • Sengeafsnit for Ortopædkirurgi OK3 - Frederikshavn

    • Sexologi, Ambulatorium for - Hjørring

    • Skadestue (Akutmodtagelse) - Hjørring

    • Skagen Gigt- og Rygcenter

    • Stomi, Ambulatorium for - Hjørring

    • Svangre/Barsel Ambulatorium - Hjørring

    • Sårambulatorium for Ortopædkirurgi - Hjørring

    • Tarmkirurgi, Ambulatorium for - Hjørring

    • Team for Lindrende Behandling

    • Urinvejskirurgi, Ambulatorium for - Frederikshavn

    • Urinvejskirurgisk Afdeling

    • Venekirurgi, Ambulatorium for - Frederikshavn

    • VenSim

    • Ældremedicin, Ambulatorium for - Hjørring

    Klik for at se tilhørende afsnit og ambulatorier.

    Frederikshavn

    Hjørring

    Brønderslev 

    Skagen

    Se komplet liste

  • Undersøgelse og behandling
    Undersøgelse og behandling
    Her finder du informationer om undersøgelser og behandlinger på Regionshospital Nordjylland.
    • Akutområdet

    • Anæstesi og intensiv

    • Billeddiagnostik

    • Børn og Unge (pædiatri)

    • Fysio- og Ergoterapi

    • Gigt- og Rygmedicin (Reumatologi)

    • Graviditet og fødsel

    • Gynækologi

    • Hjertemedicin (Kardiologi)

    • Hormon- og Stofskiftesygdomme (Endokrinologi)

    • Kirurgi

    • Klinisk Biokemi

    • Kost og ernæring

    • Lungemedicin

    • Medicinske Mave- og Tarmsygdomme (Gastroenterologi)

    • Medicinske Sygdomme (Almen Medicin)

    • Neurorehabilitering

    • Ortopædkirurgi, Frederikshavn

    • Ortopædkirurgi, Hjørring

    • Urinvejskirurgi (Urologi)

    • Ældremedicin (Geriatri)

  • Praktisk information
    Praktisk information
    Her finder du en række praktiske informationer om Regionshospital Nordjylland.
    • Information til patienter og pårørende om coronavirus

    • Find vej på Regionshospital Nordjylland

    • Parkering

    • Køb af mad og drikke på hospitalet

    • Dine rettigheder som patient

    • Ressourcepersoner på hospitalet

    • Udlån og aflevering af hjælpemidler

    • Kapeltjenesten

    • Samtale med hospitalet via video

  • For Sundhedsfaglige
    For Sundhedsfaglige
    Her finder du en række informationer, som er relevante for forskellige grupper af sundhedsfaglige.
    • Lægers Uddannelsesforum - Vendsyssel

    • VenSim

    • For praktiserende læger

    • Guider for sundhedsfaglige

    • Lægeboliger

    • Nyansatte på Regionshospital Nordjylland

    • Uddannelse i Hjørring og Frederikshavn

    • Samarbejde med kommuner

  • Forskning
    Forskning
    Her finder du information om forskning på Regionshospital Nordjylland.
    • Om Center for Klinisk Forskning

    • Forskningsområder

    • Hjælpefunktioner

    • Nyheder og publikationer

    • Kurser og arrangementer

    • Centre for Clinical Research (in English)

  • Afsnit og Ambulatorier
  • Undersøgelse og behandling
    • Akutområdet
    • Anæstesi og intensiv
    • Billeddiagnostik
    • Børn og Unge (pædiatri)
    • Fysio- og Ergoterapi
    • Gigt- og Rygmedicin (Reumatologi)
    • Graviditet og fødsel
    • Gynækologi
    • Hjertemedicin (Kardiologi)
    • Hormon- og Stofskiftesygdomme (Endokrinologi)
    • Kirurgi
    • Klinisk Biokemi
    • Kost og ernæring
      • Kost
    • Lungemedicin
    • Medicinske Mave- og Tarmsygdomme (Gastroenterologi)
    • Medicinske Sygdomme (Almen Medicin)
    • Neurorehabilitering
    • Ortopædkirurgi, Frederikshavn
    • Ortopædkirurgi, Hjørring
    • Urinvejskirurgi (Urologi)
    • Ældremedicin (Geriatri)
  • Praktisk information
  • For Sundhedsfaglige
  • Forskning
  • Om hospitalet
  • Kvalitet
  • Patientsikkerhed
  • Fødevarestyrelsens smiley-rapporter
  • Sig din mening
  • Dine-rettigheder-som-patient
  • Frivillige på Regionshospital Nordjylland
  • Selvbetjening
  • Tilgaengelighedserklaering
  • Job
  • Job-applicants
  • Kontakt
  • Nyheder
  • Om hospitalet
  • Adgang med Tegn
  • Facebook
  • LinkedIn
  • Twitter
  • E-mail
Regionshospital Nordjylland - I gode hænder

Du er her

  1. Forside
  2. Undersøgelse og behandling
  3. Kost og ernæring
  4. Barnets mad det første år
PRINT DEL
  • Facebook
  • LinkedIn
  • Twitter
  • E-mail

Undersøgelse og behandling

  • Akutområdet
  • Anæstesi og intensiv
  • Billeddiagnostik
  • Børn og Unge (pædiatri)
  • Fysio- og Ergoterapi
  • Gigt- og Rygmedicin (Reumatologi)
  • Graviditet og fødsel
  • Gynækologi
  • Hjertemedicin (Kardiologi)
  • Hormon- og Stofskiftesygdomme (Endokrinologi)
  • Kirurgi
  • Klinisk Biokemi
  • Kost og ernæring
    • Barnets mad det første år
  • Lungemedicin
  • Medicinske Mave- og Tarmsygdomme (Gastroenterologi)
  • Medicinske Sygdomme (Almen Medicin)
  • Neurorehabilitering
  • Ortopædkirurgi, Frederikshavn
  • Ortopædkirurgi, Hjørring
  • Urinvejskirurgi (Urologi)
  • Ældremedicin (Geriatri)

Barnets mad det første år

Indholdsfortegnelse

Mors mad under amning
Barnets mad fra 0-4 måneder
Amning
Modermælkserstatninger
Tilskudsblandinger
Særlige behov
Mængder
Barnets mad fra 4-6 måneder
Opstart med skemad
Grød og konsistens
Gluten
Dagskostforslag
Dagskostforslag 4-6 måneder
Barnets mad fra 6-9 måneder
Dagskostforslag
Dagskostforslag 6-9 måneder
 
Barnets mad fra 9-12 måneder
Dagskostforslag-9-12 måneder
 
særligt om madvarer
 
Fedtstof i grød og på brød
Mælkeprodukter og andre drikkevarer
Mælk i barndommen
Bær
Fuldkorn og kerner
Fisk
Gluten
Honning
Kanel
Koffein
Nitratholdige grøntsager
Hårde fødevarer, fx peanuts, kerner og rå gulerødder
Quinoa
Ris
Rosiner og andet tørret frugt
Vitaminer og mineraler
D-vitamin
D-vitamindråber – et overblik
 
Jern
KOntakt og mere viden

Denne pjece er skrevet for kort at fortælle, hvad dit barn har brug for at spise igennem sit første leveår.

 

Spædbarnets ernæring er af afgørende betydning for dets vækst og trivsel og for barnets sundhed på længere sigt. Pjecen tager udgangspunkt i de nyeste anbefalinger for ernæring til spædbørn og småbørn fra Sundhedsstyrelsen (SST) (2015).

 

Pjecen beskriver barnets mad fra fødsel til overgangskost og frem til, at barnet spiser med af familiens mad. Det gælder fx hvilke madvarer du kan tilbyde barnet hvornår og hvordan.

 

Pjecen er opdelt således:

 

  • Mors mad under amning
  • Barnets mad fra 0-4 måneder
  • Barnets mad fra 4-6 måneder
  • Barnets mad fra 6-12 måneder
  • Særligt om madvarer. Her gennemgår vi, hvad du bør være opmærksom på for en række typiske madvarer til barnet, fx mælk, fisk og bær.
  • Vitaminer og mineraler.

 

 

Mors mad under amning

 

Som ammende mor anbefaler vi, at du spiser en sund, varieret kost, der følger de officielle kostråd fra Sundhedsstyrelsen.

 

Der gælder dog særlige anbefalinger vedrørende fisk, på grund af fisks indhold af tungmetaller.

  • Dåsetun. Begræns indtag af tun fra dåse (max 1 dåse almindelig tun om ugen.) Undgå dåser med hvid tun eller albacoretun.
  • Rovfisk. Undgå tunbøffer og udskæringer fra andre store rovfisk, såsom helleflynder, sværdfisk, sildehaj, gedde, aborre, sandart, oliefisk (escolar) og rokke.
  • Østersølaks. Kvinder i den fødedygtige alder, gravide og ammende anbefales maksimalt at indtage én portion Østersølaks, cirka 125 g, 1 gang om måneden.

 

Spiser du en sund og varieret kost med udgangspunkt i de officielle kostråd, er der ikke behov for at supplere med vitamin- og mineraltilskud. Drikker du ikke mælk eller får andre mælkeprodukter, bør du tage et tilskud på 500 mg calcium dagligt i den periode, hvor du ammer.

 

 

Til toppen

Barnets mad fra 0-4 måneder

Til toppen

Amning

Modermælk er den sundeste mad for spædbarnet og bør være den eneste mad i mindst de første 4 måneder. Det anbefales dog, at barnet ammes fuldt ud til omkring 6-måneders-alderen.

 

De fleste børn vokser, som de skal, og har det rigtig godt udelukkende på modermælk, til de er cirka 6 måneder.

 

Hvis du ikke har mulighed for eller ønsker at amme barnet, skal du tilbyde barnet modermælkserstatning. Dit barn er tidligst klar til skemad fra 4 måneder. Fortsæt med bryst eller flaske, når du begynder på skemad.

 

Måltiderne adskiller sig ikke væsentligt for barnet, som får modermælkserstatning, sammenlignet med barnet, som får bryst. Det er dog vigtigt at fastholde kropskontakten under spisning. Får barnet flaske, bør barnet holdes let oprejst for at mindske risikoen for, at barnet gylper.

Til toppen

Modermælkserstatninger

Modermælkserstatning forhandles i forskellige varianter. Enten som pulver, der blandes op i vand, eller som drikkeklare, langtidsholdbare produkter (UHT-behandlede).

 

Alle modermælkserstatninger kan bruges som fuldgyldig mad til spædbarnet fra fødsel og frem til 6 måneder, uanset hvilken alder producenten tilegner produktet.

Til toppen

Tilskudsblandinger

Du kan ikke bruge tilskudsblandinger som fuldgyldig mad. De bør tidligst bruges, når barnet er 6 måneder. Tilskudsblandinger kan have et højere indhold af blandt andet protein og visse mineraler, og derfor skal det forstås som et tilskud til anden mad. Du bør ikke vælge det i stedet for en modermælkserstatning.

Til toppen

Særlige behov

Der findes modermælkserstatninger, der er specielt sammensatte til spædbørn med et særligt defineret behov. Hvis fx barnet har komælksallergi eller risiko for at udvikle dette, anbefales modermælkserstatning med højt hydrolyseret protein. Rådfør dig med en læge, sundhedsplejerske eller klinisk diætist, hvis dit barn har særlige behov.

Til toppen

Mængder

I barnets første levemåned spiser det cirka 170 ml/kg. Det svarer til cirka 1/6 af barnets vægt. Denne mængde er vejledende i første levemåned, når barnet får flaske.

 

I barnets 2.-6. levemåned spiser barnet cirka 110 ml/kg, hvilket svarer til 1/9 af barnets vægt. Behovet er individuelt og varierer fra barn til barn.

Til toppen

Barnets mad fra 4-6 måneder

 

Dit barn behøver ikke starte på skemad, før det er 6 måneder – men helst heller ikke senere. Virker dit barn ikke længere mæt og tilfreds på kun bryst eller flaske, kan det være tegn på, at barnet er klar til opstart af skemad.

 

Barnet vil begynde at følge nysgerrigt med, når andre spiser, og begynder måske at vågne mere om natten. Barnet kan også vise med krop og ansigt, at det gerne vil smage på mad og drikke. Barnet åbner måske munden for skeen.

Til toppen

Opstart med skemad

Start med skemad som smagsprøver, og lad barnet spise sig mæt af bryst eller flaske. Vælg et tidspunkt, hvor barnet er veludhvilet, og hvor du selv har tid og overskud – fx om formiddagen. Tag dit barn på skødet eller sæt det i en skrå stol over for dig, så I har tæt kontakt. Sørg for, at maden ikke er for varm.

Til toppen

Grød og konsistens

Hvis barnet begynder med anden mad end mælk mellem 4- og 5-måneders-alderen, anbefaler vi at I starter med en tynd grød uden klumper. I starten, hvor barnets evne til at tygge ikke er veludviklet, skal grøden i tykkelse minde om en cremet suppe. Når barnet har vænnet sig til skeen og den flydende konsistens, kan du gradvist gøre grøden mere tyk og normal – dog fortsat uden klumper.

Til toppen

Gluten

Du kan introducere gluten i 4-6-måneders-alderen på linje med anden overgangskost. Tag hensyn til anbefaling om variation i kosten. Majs, ris, hirse, boghvede og quinoa indeholder ikke gluten. Hvede har det højeste glutenindhold, mens rug og havre har et lavt glutenindhold. Introducér grød lavet på mel og flager, der indeholder gluten, i variation med grød, der ikke indeholder gluten og i gradvist stigende mængde.

Til toppen

Dagskostforslag

 

Forslag til dagens måltider, når barnet er 4-6 måneder. Start med et måltid grød eller mos om dagen og trap gradvist op.

 

Til toppen

Dagskostforslag 4-6 måneder

 

Morgen

 

Bryst eller flaske

Formiddag

Bryst eller flaske, eventuelt øve på skemad

Frokost

Grød + bryst eller flaske efter behov

Eftermiddag

Bryst eller flaske

Sen eftermiddag

Eventuelt bryst eller flaske

Aften

Kartoffel-/grøntsatsmos, måske lidt frugtmos + bryst eller flaske

Sen aften

Bryst eller flaske

Nat

Eventuelt bryst eller flaske

 

Til toppen

Barnets mad fra 6-9 måneder

 

Når barnet bliver 6 måneder, er der behov for anden mad end mælk. Hvis barnet er ammet fuldt til 6-måneders-alderen, skal du forholdsvist hurtigt introducere barnet til nye fødevarer, smagsvarianter, mængder og konsistens.

 

I starten kan du tilbyde grøntsagsmos med fisk eller kød. Nogle af de første smagsprøver kan med fordel være purerede, men efterfølgende findelt og grovere i teksturen. På denne måde får barnet mulighed for at lære maden at kende både smagsmæssigt og sansemæssigt (sensorisk).

 

Kød, fjerkræ og fisk bør indgå ved så mange måltider som muligt fra 6 måneder, også af hensyn til at dække behovet for jern.

 

Fra 6-12 måneder lærer barnet bedst at spise grøntsager. Herefter vil barnet i langt højere grad være skeptisk, når du introducerer nye fødevarer.

 

Ud over barnets alder er det også vigtigt at vurdere barnets modenhed og parathed, hvad angår grovmotorik og mund-motorik, når du introducerer til familiens mad. Barnets overgang til familiens mad er derfor individuel og kræver tålmodighed.

Til toppen

Dagskostforslag

 

Forslag til dagens måltider, når barnet er 6-9 måneder. Start med et måltid grød eller mos om dagen og trap gradvist op.
 

Til toppen

Dagskostforslag 6-9 måneder

3 forslag til dagens måltider

Til toppen

 

Morgen

 

Bryst eller flaske eller eventuelt grød

Bryst eller flaske eller eventuelt grød

Bryst eller flaske eller eventuelt grød

Formiddag

Grød

Brød med ost og frugt

Grød eller frugtmos med lidt modermælk eller modermælkserstatning

Frokost

Grøntsagsmos med kød eller fisk

Middagsrester i små stykker

Rugbrødshapser med pålæg – fx leverpostej, torskerogn, avocado og smøreost

Eftermiddag

Grød eller bryst eller flaske

Grød med frugt

Brød med ost, frugt i små stykker, fx jordbær

Aften

Grøntsagsmos med kød eller fisk, måske lidt frugtmos

Rugbrødshapser med pålæg, fx æg, middagsrester af fisk og kød, eventuelt lidt gnavegrønt

Små stykker af kartoffel, grøntsager, kød/fisk, fedtstof eller sovs

Sen aften

Bryst eller flaske

Øllebrød, bryst eller flaske

Eventuelt bryst eller flaske

Nat

Eventuelt bryst eller flaske

 

Eventuelt bryst eller flaske

 

 

Til toppen

Barnets mad fra 9-12 måneder

 

Fra 9 måneder kan barnet stort set spise med af familiens mad – overgangsperioden er slut. Maden bør være skåret ud, så barnet selv kan spise med fingrene eller en ske. Lad barnet røre ved maden og øve sig i at spise selv.

 

 

 

 

 

 

Til toppen

Dagskostforslag-9-12 måneder

3 forslag til dagens måltider

Til toppen

 

Morgen

 

Yoghurt naturel eller tykmælk med havregryn og bær

Brød med æg, ost, marmelade og frugtstykker

Havregrød med kompot, fx af jordbær

Formiddag

Brød med smør, æg og tomater

Bolle med skæreost, æblebåde

Rugbrød med fx torskerogn og agurk

Frokost

Øllebrød med lidt mælk, æblestykker

Rugbrød med pålæg, fx makrel, avocado, ærter, kogt eller revet gulerod

Middagsrester

Eftermiddag

Pitabrød med hytteost, skinke og majs

Blomkålssuppe med ristet brød

Bolle med smøreost, kiwi

Sen eftermiddag

Banan, brød

Tykmælk med revet rugbrød, pære

Frugtmos med gryn og lidt mælk

Aften

Fisk med grøntsager og ris

Kogt eller stegt champignon, kartoffel og kødtern

Kartofler, grøntsager, kylling og sovs


 

Til toppen

særligt om madvarer

Til toppen

 

Til toppen

Fedtstof i grød og på brød

Til hjemmelavet grød og mos, der er lavet på vand, bør du tilsætte ½ dl modermælk eller modermælks-erstatning og 1 tsk. fedtstof per portion.

 

Fedtstoffet kan være plantemargarine, olie eller smør. Du skal ikke tilsætte fedtstof til grød lavet udelukkende på modermælk eller modermælkserstatning, industrielt fremstillede grødprodukter eller børnemad på glas.

 

Indtil barnet er 1 år er det vigtigt, at der kommer lidt fedtstof på brødet under pålægget. Når barnet er blevet 1 år bruges fedtstof primært under magert pålæg eller pålæg, der let glider af brødet. Der anbefales således ikke længere fedtstof under leverpostej, avocado eller andet smørbart pålæg.

Til toppen

Mælkeprodukter og andre drikkevarer

Fra at mælk udgør hele spædbarnets ernæring frem til omkring 6 måneders-alderen, trappes mængden langsomt ned i løbet af perioden fra 6-12 måneder. Fra 1-års-alderen bør mælk og mælkeprodukter, inklusive surmælksprodukter, udgøre cirka 3,5 - max 5 dl per døgn.

Med cirka 3,5 dl mælk per døgn lever kosten nemmere op til anbefalingerne, da mælken her vil bidrage med forskellige næringsstoffer uden at optage for meget plads fra anden mad. For stort indtag af mælk bør undgås, da det kan påvirke den samlede kostsammensætning negativt og skabe ubalance i sammensætningen af næringsstoffer.

 

Som drikkemælk kan du give barnet letmælk fra 1 år og skummet-, mini- og kærnemælk fra 2 år. Nogle børn kan have brug for at fortsætte med letmælk, frem til de er 3 år. Tal med en læge, sundhedsplejerske eller diætist om dette. Surmælksprodukter af sødmælkstypen (sødmælksyoghurt, A38 og tykmælk) kan du give i små mængder, det vil sige ½ stigende til 1 dl fra 9 måneder – som en del af en varieret overgangskost.

 

Produkter med højt proteinindhold, såsom skyr, fromage frais, ylette, ymer, kan du tidligst give fra 2 år som del af en varieret kost. Proteiner er nødvendige for børns vækst og trivsel, men for højt indtag af protein i de to første leveår har tæt sammenhæng til risiko for udvikling af overvægt og fedme senere i barndommen og ungdommen.

 

Begræns brugen af mælkeprodukter med frugt- og sukkertilsætning, da en del af disse produkter har et højt sukkerindhold, der mere har karakter af dessert end egentlig mad.

Til toppen

Mælk i barndommen

 

Alder

 

Mælketype

Mængde

0-6 måneder

Modermælk, modermælkserstatning

Appetitten er forskellig. Pres ikke dit barn til at spise. Spørg sundhedsplejerske eller diætist, hvis du er i tvivl

6-9 måneder

Modermælk, modermælkserstatning

Mest modermælk eller modermælkserstatning, 2-3 måltider. Hvis modermælkserstatning: cirka ¾ liter

9-12 måneder

Modermælk, modermælkserstatning, syrnede mælkeprodukter og komælk

Samlet mælkemængde trappes gradvist ned fra cirka ¾ liter ved 9 måneder til 3,5-5 dl ved 1 år

 

Komælk i maden – valgfri type

Under 1 dl per dag

 

Syrnede mælkeprodukter

½ dl stigende til 1 dl ved 1 år

1-2 år

Letmælk og syrnede mælkeprodukter med max 1,5 % fedt

Syrnede mælkeprodukter med max 0,7 % fedt

Totalt 3,5-5 dl mælk og mælkeprodukt om dagen

 

Til toppen

Bær

Vitaminer, mineraler og andre gode stoffer fra frugt og grønt kan også fås ved at bruge de frosne varianter, når det skal være nemt eller den pågældende fødevare er uden for sæson. For at undgå infektion fra frosne bær, skal du koge bærrene (de skal boble) i 1 minut, før de spises. Det anbefales at koge bærrene, fordi der er en risiko for, at de indeholder virus.

 

Hyldebær kan bruges til blandt andet hyldebærsuppe, saft og syltetøj, men ikke til smoothies eller i anden rå form. Rå, modne hyldebær indeholder giftstoffer, som kan give kvalme, opkastning og diarré. Selv få bær kan have denne effekt.

Til toppen

Fuldkorn og kerner

Spædbarnet skal ikke have brød med synlige kerner. Brød med hele kerner eller synlige skaldele kan give en meget løs afføring.

 

Hørfrø og solsikkekerner har et relativt højt indhold af tungmetallet cadmium, der koncentreres i kroppen og på længere sigt kan skade især nyrerne. Indtag derfor ikke frøene i for store mængder. Det gælder alle. Solsikkekerner og hørfrø kan anvendes i begrænset omfang i fx brød, hvor de indgår som en mindre del. Olie af solsikke og hørfrø kan anvendes som andre planteolier, da cadmium ikke kommer med over i olien.

 

Andre olieholdige frø, såsom sesamfrø, pinjekerner, græskarkerner og birkes har et væsentligt lavere indhold af cadmium.

Til toppen

Fisk

Børn fra 0-3 år bør spise varieret af både fede fisk som laks, sild og makrel, og magre fisk som sej, skrubbe, rødspætte og torsk.

 

Barnet skal ikke spise de store rovfisk som tun (bøffer), gedde, helleflynder, sværdfisk, aborre, sandart, oliefisk (escolar), rokke og haj, på grund af indholdet af kviksølv. Barnet skal heller ikke spise tun på dåse, selvom indholdet af kviksølv i dåsetun generelt er lavere. Det skyldes, at for meget kviksølv kan påvirke hjernens udvikling negativt. Der kan være genetisk forskel på, hvor følsomme fostre og små børn er over for kviksølv, men små børn er mere følsomme end større børn, fordi hjernen udvikles meget i de første leveår, og fordi mængden af kviksølv er stor i forhold til børnenes lave kropsvægt.

Til toppen

Gluten

Gluten kan, på linje med anden overgangskost, introduceres i 4-6-måneders-alderen, men du bør tage hensyn til de anbefalinger, der i øvrigt gives om variation i kosten. Overgangskosten skal variere mellem produkter med gluten og uden gluten. Hvede har det højeste glutenindhold, mens rug og havre har et lavt glutenindhold. Majs, ris, hirse, boghvede og quinoa indeholder ikke gluten.

 

Der er ikke videnskabelig dokumentation for, at gluten først skal indgå i kosten efter 6 måneder for at nedsætte risiko for glutenintolerance (cøliaki).

Til toppen

Honning

I honning kan der forekomme sporer af bakterien Clostridium botulinum, som er en kendt risikofaktor for botulisme (også kaldet pølseforgiftning) hos spædbørn. I spædbarnets fordøjelseskanal er bakteriefloraen anderledes end hos større børn og voksne. Her kan sporerne omdannes til aktive, toksinproducerende bakterier, der optages i de motoriske nerveceller, hvilket kan føre til, at kroppens muskler lammes. Sygdommen kan være dødelig. Du må derfor ikke tilbyde honning til børn under 1 år. Der er dog ikke set tilfælde af spædbarnsbotulisme, hvor barnet har fået brød bagt med honning.

Til toppen

Kanel

En naturlig bestanddel af kanel er stoffet kumarin. Kumarin kan give skader på leveren, men reaktionen varierer fra person til person. Man mærker som hovedregel ikke mindre skader på leveren, og eventuelle skader kan forsvinde igen, hvis man holder op med at indtage for meget kumarin.

 

Begræns derfor brugen af kanel til spædbørn og småbørn. Børn, der begynder at få fx majs- og havregrød, kan i stedet tilbydes reven frugt eller kogt frugtmos på grøden, ligesom kanel på risengrød skal laves i et kanel-sukker-blandingsforhold med kun en svag kanelsmag. Begræns også mængder af kanelholdigt bagværk til små børn.

Til toppen

Koffein

Børn bør ikke drikke energidrikke, og de bør kun indtage te og kaffe i meget begrænsede mængder, fordi disse drikke indeholder koffein. En energidrik på 25 cl indeholder 80 mg koffein – det er omtrent lige så meget koffein, som der er i en kop kaffe.

 

Koffein stimulerer centralnervesystemet, som er under udvikling gennem hele opvæksten, og indtag har især betydning for spædbørn og småbørn, som omsætter koffein meget langsomt. 20 mg koffein/kg kan give en mild forgiftning, men der er set symptomer som angst og ubehag hos børn ved så lave doser som 2,5 mg koffein/kg. Udover angst og ubehag er det set forøget uro, irritabilitet og nervøsitet hos børn, der har indtaget koffein.

Til toppen

Nitratholdige grøntsager

Spædbørn under 3 måneder er særligt følsomme over for nitrat/nitrit. Nitrat findes i alle grøntsager, men enkelte grøntsager indeholder særligt meget nitrat.

 

Et acceptabelt dagligt indtag af nitrat – også kaldet ADI – er fastsat til 3,65 mg/kg legemsvægt om dagen. ADI er et tal for, hvad der er sundhedsmæssigt acceptabelt at indtage hver dag gennem hele livet. Men spædbørn spiser i deres første leveår en relativt stor mængde mad i forhold til deres kropsvægt. Det betyder, at de hurtigt kan få for meget nitrat i forhold til deres vægt, hvis grønsager med højt indhold af nitrat udgør en stor del af kosten.

 

Derfor frarådes grøntsagsmos med spinat, rødbede, fennikel og selleri til børn under 6 måneder. Fra 6-12 måneder bør de nitratrige grøntsager kun indgå i barnets kost en gang imellem, fx med 14 dages mellemrum.

 

Giv ikke ”grønt drys” på varm mad til børn og spædbørn, men gerne på kold mad. Det skyldes, at rå persille, purløg og andre krydderurter, samt bladgrøntsager som spinat og salat, kan være forurenet med jordbakterier – selv efter grundig vask. Bakterierne kan vokse, hvis de kommer til at ligge på på varme madvarer eller genopvarmes. Derved kan der dannes nitrit. Friske krydderurter og bladgrøntsager må dog gerne bruges i varme retter, hvis de koger grundigt med. Al restemad med grønt drys skal kasseres.

Til toppen

Hårde fødevarer, fx peanuts, kerner og rå gulerødder

Visse fødevarer bør du ikke give til barnet, før det har en sikker tyggeevne og ikke risikerer at få madvarerne i den gale hals (fejlsynkning). En sikker tyggeevne vil typisk være opnået ved 3-årsalderen, men det afhænger af det enkelte barns udviklingstrin.

 

Når det gælder peanuts og kerner fra fx vindruer er risiko for kvælning og fejlsynkning den største risiko for barnet. Rå gulerødder og andre hårde fødevarer kan koges, blendes, rives eller hakkes fint til det spæde barn. Senere kan barnet få dem i mundrette, passende stykker i en størrelse, der ikke kan sætte sig fast i luftrøret og lukke for luftvejene. Det er af betydning for barnets sundhed og madvaner, at du ikke undlader fødevarer, fx forskellig frugt og grønt, på grund af risiko for fejlsynkning. Barnet har brug for at få de vitaminer, mineraler og fibre, som er i madvarerne. Desuden er det vigtigt, at barnets tyggemuskler bliver stimuleret. (Der er dog ingen sammenhæng mellem stimulering af tyggemuskler og barnets taleudvikling).

Til toppen

Quinoa

Grød af quinoa kan gives i variation med andre grødprodukter fra 4 måneder, men ikke som førstevalg på grund af quinoas høje proteinindhold. Som førstevalg bør du vælge de kendte grødprodukter som fx majs, hirse og boghvede.

Frøene fra quinoa anvendes ligesom korn, men er et såkaldt pseudo-cerealie. Quinoa indeholder ikke gluten i modsætning til fx rug, hvede og byg, men quinoa-frøene har, ligesom hirse og havregryn, et højt indhold af protein på 12-14%. De hele frø har længe været brugt til grød, vælling og i supper. Frøene kan også males til mel, der kan bruges til brødbagning.

 

Brug afskallede frø, når du vælger quinoa, da de afskallede frø har et lavere indhold af saponiner end frø med skaller. De forskellige sorter af quinoa har et varierende indhold af saponiner, der smager bittert. De mulige negative sundhedseffekter af saponiner er ikke velundersøgt, ligesom man ikke ved, om saponinerne nedbrydes ved kogning eller bagning. Indholdet af saponiner kan dog reduceres ved afskalning, skrubning og vask af frøene.

Til toppen

Ris

Ris og risprodukter har et naturligt indhold af arsen, der er et grundstof, som findes i både uorganiske og organiske forbindelser.

 

De uorganiske forbindelser er kræftfremkaldende, så hvis man udsættes for et højt indtag af uorganisk arsen, vil det forøge risikoen for kræft. Som udgangspunkt er arsen ikke farligere for børn end for voksne, men på grund af børnenes høje indtag af mad i forhold til deres kropsvægt kan deres indhold af arsen blive forholdsvis højere end voksnes.

 

Det anbefales derfor, at du varierer grøden og sørger for, at barnet ikke får risbaseret grød hver dag. Ungdå også risdrik og riskiks til børn.

 

Rådet om at variere grøden gælder både hjemmelavet og industrielt fremstillet grød. Ikke kun risgrød indeholder ris. Andre former for grød, såsom fuldkornsgrød og speltgrød, kan også indeholde ris.

Til toppen

Rosiner og andet tørret frugt

Børn bør kun spise rosiner i mindre portioner og ikke hver dag. Små børn under 3 år bør ikke spise mere end cirka 50 gram rosiner om ugen, mens større børn kan spise flere rosiner. Det skyldes, at rosiner kan have et højt indhold af svampegiften ochratoksin A, som stammer fra skimmelsvampe. Giften er kræftfremkaldende, og kroppen kan kun tolerere et vist indtag af ochratoksin A per dag.

Eksempel:

Hvis et barn, der vejer 10 kg, spiser 20 gram rosiner om dagen med et typisk indhold af ochratoksin A på 2,5 mikrogram per kg, vil knap 1/3 af det daglige indtag blive fyldt op udelukkende fra rosinerne, og ikke give så meget plads til kroppens behandling af samme svampegift fra fx kornprodukter.

 

Der er tale om langtidseffekter af indtaget, så det betyder ikke noget, hvis børnene spiser mange rosiner én dag og ingen de næste. Det er det totale indtag over en længere periode, der skal begrænses.

 

Anbefalingen gælder kun rosiner, ikke anden tørret frugt, og der er ingen forskel på økologisk og konventionelt dyrkede rosiner.

 

 

Til toppen

Vitaminer og mineraler

 

De vitaminer og mineraler, som findes i maden og modermælken eller modermælkserstatningen, kan i de fleste tilfælde dække barnets behov.

Til toppen

D-vitamin

Til det sunde og raske spædbarn, der er født til tiden, anbefaler vi D-vitamin-tilskud de første 2 leveår. D-vitamin er nødvendigt for at sikre en tilstrækkelig mængde af calcium og fosfat til at styrke knoglerne (knoglemineralisering).

 

Til toppen

D-vitamindråber – et overblik

Til toppen

 

Hvem

Hvornår

Hvor meget

Alle

Dagligt fra 2 uger til 2 år

10 mikrogram D-vitamin/dag

Børn med mørk hud og børn, der går tildækket klædt

Hele barndommen

10 mikrogram D-vitamin/dag

Der gælder andre anbefalinger til for tidligt fødte børn. Spørg din læge eller sundhedsplejerske.

Til toppen

Jern

Spædbarnet er født med jerndepoter, og sammen med jernindholdet fra modermælken dækker de barnets behov det første halve leveår. Herefter skal du tilbyde barnet en jernholdig kost. Hvis du ikke ammer barnet, skal du tilbyde det modermælkserstatning i flaske eller kop. Modermælkserstatningen er jernberiget og er derfor et godt supplement til overgangskosten. Børn, som er født for tidligt, har brug for jerntilskud.

 

 

Til toppen

KOntakt og mere viden

 

Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte os.

 

 

 

Mere inspiration

 

Ønsker du yderligere information og inspiration til barnets mad gennem de første leveår – ud over dem, du kan læse i denne pjece – anbefaler vi Sundhedsstyrelsens bog:

 

”Mad til spædbørn og småbørn – fra skemad til familiemad”

 

Den bliver opdateret hvert år og indeholder gode råd og opskrifter tilpasset dit barns alder. Du kan downloade bogen fra nettet eller bestille den her: www.sundhedsoplysning.dk .

 

 

 

 

 

 

 

Til toppen

Denne vejledning tilbydes af

Diætistenheden, Hjørring
Afdeling for Kvindesygdomme, Graviditet og Fødsel
Regionshospital Nordjylland, Hjørring

Du er her

  1. Forside
  2. Undersøgelse og behandling
  3. Kost og ernæring
  4. Gode råd, når du har vanskeligt ved at synke og spise

Om hospitalet

  • Hospitalsledelsen
  • Elektronisk fakturering
  • Nøgletal
  • Hospitalets Stab
  • Oversigt over klinikker og afsnit
  • Servicefunktioner
  • Det nye Kvinde-Barn Hus
  • Historisk overblik
  • I gode hænder på Regionshospital Nordjylland
  • Om hjemmesiden

Kvalitet

  • Kvalitetspris

Patientsikkerhed

    Fødevarestyrelsens smiley-rapporter

      Sig din mening

      • Ring til Hospitalsledelsen
      • Patienternes pris

      Dine rettigheder som patient

        Frivillige på Regionshospital Nordjylland

        • Information til frivillige (Hjørring, Frederikshavn og Brønderslev)
        • Information til patienter og pårørende

        Selvbetjening

        • Online tidsbestilling
        • Læs med i din sundhedsjournal
        • NemSMS

        Tilgængelighedserklæring

          Find os på

          Regionshospital Nordjylland| Bispensgade 37 | 9800 Hjørring | Tlf. 97 64 00 00 | Mail: rhnordjylland@rn.dk

          Skriv til os med sikker Digital Pos​​t via borger.dk (login med NemID)

          Andre adresser

          Regionshospital Nordjylland - Frederikshavn
          Barfredsvej 83
          9900 Frederikshavn
          Tlf. 97 64 00 10

          Neuroenhed Nord - Frederikshavn
          Barfredsvej 83 
          9900 Frederikshavn
          Tlf. 97 64 19 91

          Neuroenhed Nord - Brønderslev 
          Nørregade 77
          9700 Brønderslev
          Tlf. 97 64 01 12

          Skagen Gigt- og Rygcenter
          Hans Baghs Vej 25
          9990 Skagen
          Tlf. 97 64 20 69
          skagengigtogrygcenter@rn.dk

          Andre hospitaler i Region Nordjylland

          Aalborg Universitetshospital
          Hobrovej 18-22, Postboks 365
          9100 Aalborg
          Tlf. 97 66 00 00
          Mail: aalborguh@rn.dk
          www.aalborguh.rn.dk