Du har åreknuder og er betydeligt overvægtig med BMI over 35.
Det er teknisk muligt at tilbyde dig behandling af åreknuderne i håb om at mindske dine gener på kort sigt.
Vi har dog ikke viden om, hvordan det går meget overvægtige, der behandles for åreknuder efter længere tid.
Vores forventning er, at succesraten er mindre end hos normalvægtige, fx at der er større risiko for, at åreknuderne består eller kommer igen.
Vi må også antage, at din risiko for komplikationer til indgrebet er forøget. Overvægtige har i forvejen en øget risiko for spontan blodprop i den dybe vene i benet.
Anbefaling om vægttab
Hvis du kan tabe dig før behandling, vil det være det bedste for dig, men er det umuligt, skønner vi, at vi kan behandle dig, når du blot kender til ovenstående risici.
Vi anbefaler, at du under alle omstændigheder tilstræber vægttab på sigt af hensyn til dit almene helbred.
Kontakt og mere viden
Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte os.