Døgnblodtryksmåling er måling af blodtryk med faste intervaller i 24 timer. Blodtryksmålingerne gemmes i blodtryksapparatet.
Formålet med døgnblodtryksmålingen er at afsløre, om eventuelle symptomer som svimmelhed, hovedpine, hjertebanken eller andet skyldes blodtryksforandringer samt desuden at vurdere det forhøjede blodtryk, du fik målt i klinikken.
Sådan foregår undersøgelsen
På hospitalet
- Du bliver modtaget af en sygeplejerske.
- Du får målt blodtryk.
- Du får en blodtryksmanchet på en af armene.
- Du får en bæltetaske på, som du skal bære blodtryksmåleren i.
Undersøgelsen er smertefri.
Du skal afsætte cirka 20 minutter til besøget.
Når du har apparatet på
De skal have døgnblodtryksmåleren på de næste 24 timer. Blodtrykket måles hver halve time – om natten mellem kl. 22.00 og 7.00 dog kun en gang i timen.
Blodtryksmåleren kan ikke tåle vand, så vent med bad, til undersøgelsen er slut.
Det er vigtigt, at du under undersøgelsen laver det, du er vant til at lave i hverdagen. Du skal dog forholde dig roligt, slappe af i armen og holde den strakt, hver gang der måles blodtryk.
Sådan forbereder du dig
Der er ingen forberedelser til undersøgelsen.
Efter undersøgelsen
Når de 24 timer er gået, skal du tage apparatet af.
Du slukker det ved at trykke på den sorte AUTO i cirka 5 sekunder, indtil urskiven i displayet forsvinder.
For at kunne vurdere undersøgelsen har vi brug for at vide, hvornår du gik i seng, og hvornår du stod op. Notér det derfor på den udleverede seddel, hvor dit navn og CPR-nr. også skal fremgå.
Du skal aflevere døgnblodtryksmåleren og sedlen efter de 24 timer, medmindre vi har aftalt noget andet.
Svar på undersøgelsen
De modtager besked om undersøgelsens resultat inden for 10-14 dage fra den afdeling, der har bestilt undersøgelsen.
Din læge får besked om undersøgelsens resultat inden for 10-14 dage, medmindre du frabeder dig det.
Kontakt og mere viden
Har du spørgsmål til undersøgelsen, er du velkommen til at kontakte os.