Du skal have udleveret håndledsbandage, fordi du har ømme eller hævede håndled.
Håndledsbandagen kan støtte dig i hverdagens aktiviteter og har flere formål:
- Aflastning. Håndledsbandagen aflaster dine håndled, så du kan kan udføre flere af dine daglige aktiviteter med mindre smerte.
- Smertelindring. Håndledsbandagen lindrer smerter, fordi leddene belastes mindre.
- Stabilisering. Håndledsbandagen stabiliserer dine håndled. Herved bedres gribestyrken, og din evne til at udføre aktiviteter, som er belastende for håndleddet, bedres. Du vil have størst gavn af håndledsbandagen, hvis du skal udføre bevægelser som løft, skub og træk, hvor der ikke kræves bevægelighed (mobilitet) i dit håndled.
Sådan foregår behandlingen
Håndledsbandagen er præfabrikeret og fremstillet af et blødt og behageligt materiale samt en skinne af plast eller metal.
Ved udleveringen af håndledsbandagen
viser vi dig, hvordan du lettest får dem på, og vi fortæller dig, hvordan og hvornår det vil gavne dig at bruge dem.
Brug eventuelt også bandagen om natten
Hvis du har smerter eller stivhed i dine håndled, kan du eventuelt have glæde af at anvende håndledsbandagen om natten. Mange oplever, at det nedsætter ledsmerterne og bedrer gribestyrken i hånden.
Kontakt og mere viden
Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte os.