En CT-scanning er en avanceret røntgenundersøgelse, der giver detaljerede billeder af kroppens væv og organer. De informationer, røntgenstrålerne opsamler under scanningen, behandles i en computer og omsættes til billeder på en skærm.
Fordelen ved denne metode er, at der kan laves et meget præcist billede, og vi kan derved se meget små forandringer i både knogler og organer.
Sådan foregår undersøgelsen
Tarmen fyldes med luft
For at vi kan undersøge tyktarmen, skal du have pustet luft ind gennem et blødt plastikrør, der bliver lagt op i endetarmen. Luften kan give en følelse af oppustethed og måske kortvarigt mavekneb, fordi tarmen trækker sig sammen. Vi giver dig derfor en indsprøjtning, som får tarmen til at slappe af.
Selve undersøgelsen
Du ligger på et bevægeligt leje, som kører dig igennem CT-scannerens åbning, mens det ønskede område af kroppen scannes.
CT-scanningen udføres, mens du ligger på ryggen, men du skal også ligge på maven eller siden til en serie billeder.
Undersøgelsen varer cirka 45 minutter.
Sådan forbereder du dig
Følg diæt
For at bibeholde en tom tarm må du kun få flydende kost, indtil undersøgelsen er overstået.
Det kan være:
- bouillon uden fyld
- saftsuppe uden fyld
- tynd kaffe eller te uden fløde – men gerne med sukker
- juice uden frugtkød
- saftevand
- danskvand
- lys øl
- sodavand
- vand.
Du må
ikke
drikke mælkeprodukter.
Drik den udleverede væske
Du har fået udleveret kontrastvæske, som du skal drikke inden undersøgelsen. Se den vedlagte vejledning.
Når du kommer hjem
Mulige risici
Der er risici forbundet med røntgenstråling. Fordelene ved at bruge røntgenstråler overstiger dog i langt de fleste tilfælde den risiko, der er ved at få lavet en CT-scanning. Vil du vide mere, kan du læse
patienthåndbogen.dk
.
Søg på ’røntgenstråler og risici’.
Svar på undersøgelsen
Det ambulatorium, der har henvist dig til undersøgelsen, får svar på undersøgelsen senest 6 hverdage efter undersøgelsen.
Kontakt og mere viden
Har du spørgsmål til undersøgelsen, er du velkommen til at kontakte os.
Vejledning – kontrastvæske Gastrografin®
Du skal drikke kontrastvæske
Du har fået udleveret en flaske, som indeholder 100 ml Gastrografin®. Det skal du drikke på følgende måde:
Dagen før undersøgelsen
|
Kl. ________
|
Drik 20 ml Gastrografin® blandet med 1 dl vand.
|
Kl. ________
|
Drik 20 ml Gastrografin® blandet med 1 dl vand.
|
Kl. ________
|
Drik 20 ml Gastrografin® blandet med 1 dl vand.
|
Kl. ________
|
Drik 20 ml Gastrografin® blandet med 1 dl vand.
|
Kl. ________
|
Drik 20 ml Gastrografin® blandet med 1 dl vand.
|
Om Gastrografin
®
Gastrografin® blander sig med eventuel tilbageværende væske i tarmen, og gør det lettere for lægen at vurdere billederne.
Gastrografin® virker også som et let afføringsmiddel.
Gastrografin® kan holde sig i 3 døgn, når flasken har været åbnet. Gastrografin® skal opbevares ved stuetemperatur