Du skal have foretaget en røntgenundersøgelse af urinrøret med kontrastvæske, en såkaldt uretrografi.
Sådan foregår undersøgelsen
Selve undersøgelsen
Du får anlagt et specielt kateter (en tynd gummislange) i urinrøret, og gennem det sprøjter vi lidt kontrastvæske op i urinrøret. Kontrastvæsken gør, at billederne bliver mere tydelige. Der bliver taget billeder fra forskellige vinkler.
Når undersøgelsen er færdig, fjerner vi kateteret igen og du må tage hjem.
Hvor lang tid varer undersøgelsen?
Undersøgelsen varer cirka ½ time.
Når du kommer hjem
Svar på undersøgelsen
Du får svar på undersøgelsen af den læge eller afdeling, der har henvist dig.
Kontakt og mere viden
Har du spørgsmål til undersøgelsen, er du velkommen til at kontakte os.