Spiller tarmbakterierne en rolle i ADD, ADHD og autisme?

Spiller sammensætningen af barnets tarmbakterier en rolle i ADHD, ADD og autisme? Det undersøger forskningsprojekt ved Regionshospital Nordjylland.

Derfor søges familier med børn og unge med disse diagnoser, der vil bidrage til at skabe viden, der kan lede til bedre diagnostik og behandling.

Menneskets tarmsystem indeholder talrige bakterier. Bakterier der er vigtige for kroppens funktioner. Men uregelmæssigheder i tarmfloraen er også forbundet med en række sygdomme.

 

Også hjernen påvirkes af tarmbakterierne. Studierne indikerer, at variationer i sammensætningen af tarmens bakterier er forbundet med opmærksomhedsforstyrrelser som ADHD og ADD samt autisme, men området er endnu ikke tilstrækkeligt belyst. Hvilke bakterier der er forbundet med tilstandene er stadigt uafklaret, og mekanismerne hvormed tarmbakterierne interagerer med ADHD og autisme, er ukendte.

 

Kan man blive klogere på denne sammenhæng, så vil det kunne bidrage til bedre diagnostik og behandling af disse børn og unge. Det arbejdes der på ved Regionshospital Nordjyllands Center for Klinisk Forskning i samarbejde med Børne- og Ungdomspsykiatrien ved Aalborg Universitetshospital.

 

- Formålet med forskningsprojektet er at undersøge, hvordan tarmbakterierne interagerer med hjernen, og om tarmfloraen hermed er involveret i ADHD og autisme. For at undersøge dette, vil vi indsamle afføring, blod og urin fra børn og unge med ADHD, ADD og autisme samt personer uden diagnoser, siger Caspar Bundgaard-Nielsen, cand. scient. med. og ph.d. studerende.

 

Der er brug for børn i alderen 5-17 år både med og uden diagnoser og man kan deltage både i Hjørring og Aalborg. Afføringsprøverne undersøges for bakteriesammensætning og stoffer fra blodet, blodprøverne undersøges for immunsystemets funktion, bakterieprodukter samt genetiske variationer forbundet med ADHD og autisme, mens urin undersøges for niveauet af stresshormon, kortisol.

 

Genetik kun en del af forklaringen

Både ADD, ADHD og autisme er komplekse tilstande, der kan have stor betydning for de ramte og deres familier.

 

- Man ved, at genetik spiller ind. Man har dog ikke alene ud fra generne kunne forklare årsagen til symptomerne eller sværhedsgraden hos det enkelte barn, så det tyder på, at andre risikofaktorer spillet ind. Tarmfloraen kunne være en af disse, og det håber vi ved hjælp af dette studie at blive klogere på. Den indsigt kan lede til bedre diagnostik og forebyggelse eller nye behandlingsmetoder som eksempelvis ændring af tarmbakteriernes sammensætning for at mindske symptomer, siger Caspar Bundgaard-Nielsen.

 

Hos hver af os lever der omkring 100 billioner bakterier alene i tarmene, fordelt på ca. 700 forskellige bakteriearter, som tilsammen vejer 1-2 kg. Bakterierne udfører livsvigtige funktioner for os i form af nedbrydning af mad, beskyttelse mod sygdomsfremkaldende bakterier, hormondannelse, og de forsyner os med en lang række andre vigtige stoffer, som sendes ud i blodbanen og interagerer med alle kroppens organer.

 

Brug for deltagere til projektet

Kunne man tænke sig at hjælpe forskerne med at blive klogere på sammenhængen mellem tarmbakterier i børn og unge, så læs mere om hvad det indebærer her.

 

For interesserede forsøgsdeltagere

For interesserede kontroldeltagere (uden diagnose)

 

Dette studie er godkendt af den Regionale Videnskabsetiske Komité.

 

Kontakt

Caspar Bundgaard-Nielsen, ph.d.- studerende

E-mail: c.bundgaardnielsen@rn.dk

Tlf.: 29 13 74 48

 

Opdateret