Undersøger mulig krænkelsessag

Nordjyske bringer i dag en historie om en patient, der i 1980erne oplevede, at hun blev udsat for et seksuelt overgreb af en gynækologisk læge.

Overgrebet skulle efter sigende være foregået, da lægen foretog en undersøgelse af hende på sygehuset i Hjørring.

Lægefaglig direktør Søren Hjortshøj kan bekræfte, at ledelsen er ved at undersøge den pågældende sag, og det skal afdækkes, om der kan være andre kvinder, der har været udsat for noget lignende.
Lægen kan ikke politianmeldes, da vedkommende ikke lever længere.

- Fokus er derfor for hospitalet på at støtte den pågældende kvinde og undersøge et eventuelt omfang. Vi tager sådanne ytringer fra vores patienter alvorlige. Selvom sagen er af ældre karakter, hjælper vi og tilbyder den pågældende kvinde samtaler, så hun kan få bearbejdet det, hun har oplevet. Vi accepterer ikke krænkende adfærd på vores hospital, siger lægefaglig direktør Søren Hjortshøj.

Mulighed for kontakt

Skulle der være andre tidligere patienter, der har haft oplevelser med krænkende adfærd på hospitalet i 1980erne, er det muligt at kontakte Gynækologisk Afdeling på tlf.: 2142 8554.

Opdateret