Simulationstræning

I medicinsk simulation gennemløbes et patientforløb der tager afsæt i konkrete kliniske problemstillinger.

Simulationer fremstiller virkelige patientforløb inklusive pludseligt indtrufne kritiske kliniske hændelser, der udfordrer faglighed, kommunikation og samarbejde.

Afviklingen af simulationsscenarierne foregår i et trygt og kontrolleret læringsmiljø hvor der medvirker instruktøruddannet personale og under rammer med forud fastlagte læringsmål.

Teamledelse, sikker kommunikation og samarbejde er centrale læringsmål og deltagelse forudsætter således at deltagerne har de relevante faglige kompetencer og kendskab til det organisatoriske set-up.

Efter hver seance afvikles struktureret feedback og de-briefing.

I VenSim udarbejder vi strukturerede beskrivelser for gennemførsel af træningssessionerne ud fra et fastlagt koncept nedlagt i en standardskabelon

Denne fastlægger i detaljer: 

  1. Det kliniske rationale for det valgte scenarie - hvorfor er det vigtigt? 
  2. Location for afvikling
  3. Udstyr
  4. Deltagere
  5. Læringsmål
  6. Rammer for feedback/læring
  7. Evaluering af proces og scenarie

Aktuelle scenarier:

  • Avanceret genoplivning for hjertestopteam
  • ”Rødt Medicinsk Kald” i Akutmodtagelsen
  • "Rødt Børne Kald”
  • Simulationstræning på Intensivafdeling
  • Genoplivning af nyfødte på fødegangen
  • Traume Team Træning
  • "Godt fra Start” for nyuddannede sygeplejersker