Regionshospital Nordjylland betjener den nordlige del af regionen.
Hospitalet er geografisk lokaliseret med akuthospital i Hjørring, et lokalhospital med kirurgiske og medicinske funktioner i Frederikshavn, en neurorehabiliteringsenhed i Brønderslev og et gigt- og rygcenter i Skagen.
Et bedre liv i toppen af Danmark
- sådan lyder Regionshospital Nordjyllands vision og den ambition gælder både for patienter, pårørende, personale og andre samarbejdspartnere.
Vi tror på, at vejen til et bedre liv i toppen af Danmark går gennem ”Nye veje, nye løsninger – sammen”.
Medarbejderne er hospitalets vigtigste ressource, og vi bestræber os på at tilbyde de uddannelsesmæssige og kompetenceudviklende aktiviteter, som medarbejderne efterspørger.
Vi udvikler vores udredning, behandling og pleje, så vi altid er blandt de bedste hospitaler inden for de specialer, vi løfter. Til gavn for vores patienter.
Vi arbejder med seks indsatsområder:
- Kvalitet og sikkerhed i patientforløb
- Udredningsret og behandlingsgaranti
- Effektivitet og mest mulig sundhed for pengene
- Uddannelse og opkvalificering
- Forskning
- Rekruttering
Her finder du os
Hospitalet har fire matrikler:
- Akuthospital i Hjørring
- Hospital med kirurgiske og medicinske funktioner i Frederikshavn
- Neuroenhed Nord med neurorehabilitering i Brønderslev
- Skagen Gigt- og Rygcenter
Regionshospital Nordjylland, Hjørring fungerer som akuthospital for borgerne i fire af de nordjyske kommuner - Frederikshavn, Hjørring, Brønderslev og Læsø - svarende til et optageområde på ca. 200.000 indbyggere.
Derudover varetages regionsfunktioner inden for neurorehabilitering og vandladningsforstyrrelser, ligesom hospitalet har en veneklinik, som modtager patienter fra hele Region Nordjylland.
Endelig er Region Nordjyllands ortopædkirurgiske friklinik placeret på matriklen i Frederikshavn.
Sådan er vi organiseret
Regionshospital Nordjylland er organiseret med én fælles hospitalsledelse og et antal klinikledelser og afdelingsledelser.
Se liste over afdelinger og ledelser her.