Et godt ry
Vi er kendt for at være særdeles dygtige til rehabilitering. Når du som patient har været gennem et rehabiliteringsforløb, vil der ofte være sket store forandringer i dit liv.
Inden din udskrivelse har vi været mange fagfolk i gang med forskellige former for træning sammen med dig. Vi har også været hjemme hos dig for at se, hvordan du kan leve dit liv videre i vante omgivelser, selvom der er kommet en hjerneskade til. Vi sikrer desuden, at din familie eller andre pårørende vil blive inddraget i dit rehabiliteringsforløb.