Vurderer jordemoder eller læge i graviditeten eller efter fødslen, at du eller dit barn har behov for observation eller behandling, kommer du og dit barn på Barselsafsnit 105. Din mand/partner kan blive indlagt sammen med jer og har mulighed for at købe mad.

Besøgstider
For at give jer og jeres nyfødte tid og ro til at lære hinanden at kende og få amningen i gang er der besøgstid for gæster i følgende tidsrum:
- Kl. 13.30 - 15.30
- Kl. 18.30 - 20.30
Om opholdet
Opholdet tilrettelægger vi ud fra jeres personlige behov for pleje og behandling. I vil desuden støttes i etablering af amning.
Under opholdet er du og din partner sammen med jeres barn døgnet rundt.
I udskrives når observation eller behandling er afsluttet. Sker dette mellem 48-72 timer efter fødslen, får dit barn forinden taget en blodprøve fra hælen (PKU), og det hørescreenes af en jordemoder.
PKU-blodprøve
Blodprøven undersøger blandt andet for 2 stofskiftesygdomme – Føllings sygdom og myxødem.
Hvis blodprøven er normal, hører I intet. Viser prøven sygdomstegn, får I besked inden for 1-2 uger.
I kan læse mere om sygdommene på blodprøvesedlen og i de små foldere, som I fik på Fødegangen.
Høreundersøgelse
Alle nyfødte får tilbudt en høreundersøgelse. Det sker for at finde de få børn, der fødes med hørenedsættelse.
Høreundersøgelsen kan tidligst foretages, når barnet er 2 døgn gammelt. I kan læse mere om undersøgelsen i folderen ”Høreundersøgelse af nyfødte”.
I får en tid til PKU og hørescreening, inden I forlader Fødegangen.
Det skal du selv medbringe
Når du pakker tasken, som du skal have med til fødslen, skal du være opmærksom på, at I selv skal medbringe disse ting til barselsopholdet:
- Tøj til mor og barn
- Bind
- Babydyne
- Bleer
- Engangsklude eller vådservietter
-
Stofbleer
Det har vi i afsnittet
- Senge til forældre
- Vugge til barn
- Håndklæder
Find vejledning og information
Her på hjemmesiden kan I finde vejledninger til de mest almindelig spørgsmål omkring jeres barns trivsel. Her kan I blandt andet læse om:
- Amning
- Barselsperioden A-Å
- Det nyfødte barn A-Å
- Trivselsskema
Læs mere om afsnittet og det personale, du kan møde.