• Spring navigation over
  • Job
  • Job-applicants
  • Kontakt
  • Nyheder
  • Om hospitalet
  • Adgang med Tegn
Regionshospital - I gode hænder
Region Nordjylland - I gode hænder
  • Afsnit og Ambulatorier
    Afsnit og Ambulatorier

    Alfabetisk oversigt

    Her ses en alfabetisk oversigt over alle sengeafsnit og ambulatorier på Regionshospital Nordjylland. Bemærk, at de er placeret på en række forskellige adresser.

    • A-B
    • C-D
    • E-F
    • G-J
    • K-L
    • M-N
    • O-R
    • S-T
    • U-Å
    • Afdeling for Anæstesi og Intensiv

    • Afdeling for Børn og Unge

    • Afdeling for Diabetes, Hjerte- og Stofskiftesygdomme

    • Afdeling for Kvindesygdomme, Graviditet og Fødsel

    • Afdeling for Neurorehabilitering

    • Akutafdelingen

    • Akutbehandlingsenhed

    • Akutmodtagelse (Skadestue)

    • Akutsengeafsnit 404

    • Ambulatorium for Børn og Unge

    • Ambulatorium for Diabetes, Hormon- og Stofskiftesygdomme

    • Ambulatorium for Endoskopi, Frederikshavn

    • Ambulatorium for Endoskopi, Hjørring

    • Ambulatorium for Graviditet og Ultralyd, Hjørring

    • Ambulatorium for Hjertemedicin

    • Ambulatorium for Kirurgi

    • Ambulatorium for Kvindesygdomme

    • Ambulatorium for Medicinske Mave- og Tarmsygdomme

    • Ambulatorium for Sexologi

    • Ambulatorium for Stomi

    • Ambulatorium for Svangre, Barsel og Diætist

    • Ambulatorium for Tarmkirurgi

    • Ambulatorium for Urinvejskirurgi

    • Ambulatorium for Urogynækologi

    • Ambulatorium for Venekirurgi (Veneklinikken)

    • Anæstesiafsnit, Frederikshavn

    • Anæstesiafsnit, Hjørring

    • Atrieflimmerklinikken

    • Billeddiagnostisk Afsnit, Frederikshavn

    • Billeddiagnostisk Afsnit, Hjørring

    • Dagafsnit for Kirurgi 107

    • Dagafsnit for Kirurgi 108

    • Dagafsnit for Kvindesygdomme

    • Diagnostisk Afdeling

    • Diagnostisk Center 204A

    • Diætistenheden, Hjørring og Frederikshavn

    • Ekkoambulatorium

    • Endometrioseklinikken

    • Fysio- og Ergoterapi, Frederikshavn

    • Fysio- og Ergoterapi, Hjørring

    • Fødegang, Hjørring

    • Hjerterehabilitering

    • Hjertesvigtsambulatorium

    • Intensivt Afsnit, Hjørring

    • Intermediært Afsnit, Hjørring

    • Intern Medicinsk Ambulatorium

    • Jordemoderkonsultationerne i Vendsyssel

    • Kirurgisk Sengeafsnit 107

    • Kirurgisk Sengeafsnit 108

    • Klinisk Biokemisk Afsnit, Frederikshavn

    • Klinisk Biokemisk Afsnit, Hjørring

    • Lungemedicinsk Ambulatorium

    • Lægevagten

    • Mave- og Tarmkirurgisk Afdeling

    • Medicinsk Afdeling

    • Medicinsk Dagafsnit

    • Neonatalafsnit

    • Neuroenhed Nord, Brønderslev

    • Neuroenhed Nord, Frederikshavn

    • Operationsafsnit, Frederikshavn

    • Operationsafsnit, Hjørring

    • Opvågningsafsnit, Frederikshavn

    • Opvågningsafsnit, Hjørring

    • Ortopædkirurgi, Frederikshavn

    • Ortopædkirurgi, Hjørring

    • Pandemisenge (COVID-19)

    • Patologisk Institut

    • Reumatologisk Ambulatorium

    • Rygambulatorium

    • Sammedagsudredning, Hjertemedicin

    • Sengeafdeling for Kvindesygdomme, Graviditet og Barsel

    • Sengeafsnit 202A

    • Sengeafsnit 204B

    • Sengeafsnit 205A

    • Sengeafsnit 205B

    • Sengeafsnit for Børn og Unge

    • Skagen Gigt- og Rygcenter

    • Sportsmedicinsk Center

    • Team for Lindrende Behandling, Frederikshavn

    • Team for Lindrende Behandling, Hjørring

    • Urinvejskirurgisk Afdeling

    • Ældremedicinsk Ambulatorium

    Klik for at se tilhørende afsnit og ambulatorier.

    Frederikshavn

    Hjørring

    Brønderslev 

    Skagen

    Se komplet liste

  • Undersøgelse og behandling
    Undersøgelse og behandling
    Her finder du informationer om undersøgelser og behandlinger på Regionshospital Nordjylland.
    • Akutområdet

    • Anæstesi og intensiv

    • Billeddiagnostik Frederikshavn

    • Billeddiagnostik Hjørring

    • Børn og Unge (pædiatri)

    • Fysio- og Ergoterapi

    • Gigt- og Rygmedicin (Reumatologi)

    • Graviditet og fødsel

    • Gynækologi

    • Hjertemedicin (Kardiologi)

    • Hormon- og Stofskiftesygdomme (Endokrinologi)

    • Kirurgi

    • Klinisk Biokemi

    • Kost og ernæring

    • Lungemedicin

    • Medicinske Mave- og Tarmsygdomme (Gastroenterologi)

    • Medicinske Sygdomme (Almen Medicin)

    • Neurorehabilitering

    • Ortopædkirurgi, Frederikshavn

    • Ortopædkirurgi, Hjørring

    • Urinvejskirurgi (Urologi)

    • Ældremedicin (Geriatri)

  • Praktisk information
    Praktisk information
    Her finder du en række praktiske informationer om Regionshospital Nordjylland.
    • Vigtig information om coronavirus

    • Find vej og parkering på Regionshospital Nordjylland

    • Køb af mad og drikke på hospitalet

    • Dine rettigheder som patient

    • Ressourcepersoner på hospitalet

    • Udlån og aflevering af hjælpemidler

    • Kapellet i Hjørring og Frederikshavn

    • Samtale med hospitalet via video

  • For Sundhedsfaglige
    For Sundhedsfaglige
    Her finder du en række informationer, som er relevante for forskellige grupper af sundhedsfaglige.
    • Lægers Uddannelsesforum - Regionshospital Nordjylland

    • VenSim

    • For praktiserende læger

    • Guider for sundhedsfaglige

    • Lægeboliger

    • Nyansatte på Regionshospital Nordjylland

    • Uddannelse i Hjørring og Frederikshavn

    • Samarbejde med kommuner

  • Forskning
    Forskning
    Her finder du information om forskning på Regionshospital Nordjylland.
    • Center for Klinisk Forskning

    • Hjælpefunktioner

    • Nyheder og publikationer

    • Kurser og arrangementer

    • Centre for Clinical Research (in English)

  • Afsnit og Ambulatorier
    • Afsnit og ambulatorier fordelt på adresser
    • Afdeling for Anæstesi og Intensiv
    • Afdeling for Børn og Unge
    • Afdeling for Diabetes, Hjerte- og Stofskiftesygdomme
    • Afdeling for Kvindesygdomme, Graviditet og Fødsel
    • Afdeling for Neurorehabilitering
    • Akutafdelingen
    • Diagnostisk Afdeling
    • Mave- og Tarmkirurgisk Afdeling
    • Lægevagten
    • Medicinsk Afdeling
      • Afsnit
        • Ambulatorium for Medicinske Mave- og Tarmsygdomme
        • Ældremedicinsk Ambulatorium
        • Diagnostisk Center 204A
        • Intern Medicinsk Ambulatorium
        • Lungemedicinsk Ambulatorium
        • Reumatologisk Ambulatorium
          • Find vej og transport
          • Patienter og pårørende
          • Undersøgelser og behandlinger
            • Gigt- og rygsygdomme
          • Om ambulatoriet
          • Kontakt
        • Sengeafsnit 204B
        • Sengeafsnit 205B
        • Sengeafsnit 205A
        • Sportsmedicinsk Center
        • Team for Lindrende Behandling, Hjørring
        • Team for Lindrende Behandling, Frederikshavn
      • Afdelingsledelsen
      • Kontakt
    • Skagen Gigt- og Rygcenter
  • Undersøgelse og behandling
  • Praktisk information
  • For Sundhedsfaglige
  • Forskning
  • Om hospitalet
  • Kvalitet
  • Patientsikkerhed
  • Fødevarestyrelsens smiley-rapporter
  • Sig din mening
  • Dine-rettigheder-som-patient
  • Frivillige på Regionshospital Nordjylland
  • Selvbetjening
  • Tilgaengelighedserklaering
  • Job
  • Job-applicants
  • Kontakt
  • Nyheder
  • Om hospitalet
  • Adgang med Tegn
  • Facebook
  • LinkedIn
  • Twitter
  • E-mail
Regionshospital Nordjylland - I gode hænder

Du er her

  1. Forside
  2. Afsnit og Ambulatorier
  3. Medicinsk Afdeling
  4. Afsnit
  5. Reumatologisk Ambulatorium
  6. Undersøgelser og behandlinger
  7. Behandling af urinsyregigt
PRINT DEL
  • Facebook
  • LinkedIn
  • Twitter
  • E-mail

Reumatologisk Ambulatorium

Reumatologisk Ambulatorium

  • Find vej og transport
  • Patienter og pårørende
  • Undersøgelser og behandlinger
    • Behandling af urinsyregigt
  • Om ambulatoriet
  • Kontakt

Behandling af urinsyregigt

Indholdsfortegnelse

Sådan ved du, om du har urinsyregigt
De typiske symptomer
Hvor længe og hvor ofte?
Andre tegn
Er urinsyregigt alvorligt?
Sådan lindrer du et akut anfald af urinsyregigt
Minimér hævelsen
Lindr smerten
Sådan gør du
Sådan lindrer du med gigtdæmpende medicin
Bivirkninger
Andre lægemidler til behandlinger af akutte urinsyregigt-anfald
Colchicin-tabletter
Binyrebarkhormon
Sådan forebygger du anfald af urinsyregigt
Medicinsk forebyggelse med allopurinol
Sådan virker allopurinol
Sådan skal du tage medicinen
Opstart med allopurinol
Dosis justeres løbende
Vær opmærksom på at behandle vedholdende
Anfald under allopurinolbehandling
Bivirkninger
Forslag til livsstil som supplement til behandling med medicin
Kontakt og mere viden

Urinsyregigt er anfald af smertefuld betændelsesreaktion i et eller flere led. Betændelsesreaktionen er uden bakterier. Storetåens grundled er særligt hyppigt angrebet og benævnes podagra.

Det er en type ”ægte gigt” (arthritis) med tydeligt hævede led. Smerten ved anfald af urinsyregigt kan være ganske alvorlig. En kort behandling med et gigthæmmende lægemiddel, fx ibuprofen, vil sædvanligvis hurtigt lindre et anfald.

Urinsyregigt opstår, når kroppen danner mere urinsyre, end den kan udskille. Ubehandlet kan urinsyre aflejres i led, hud og nyrer. Hos de fleste patienter er det nødvendigt med medicin, der hjælper kroppen med at udskille urinsyre. Hos nogle patienter er livsstilsændringer også nødvendige.

Med korrekt medicin er det muligt at gøre langt de fleste anfaldsfri og beskytte nyrefunktionen. I uklare eller vanskelige tilfælde er det dog nødvendigt med specialistbehandling hos en reumatolog.

I dette materiale kan du læse om de behandlingsmuligheder, der findes, og sammen med din læge kan du tage stilling til, hvilken type behandling der passer til dig.

Sådan ved du, om du har urinsyregigt

Til toppen

De typiske symptomer

Urinsyregigt begynder oftest med anfald. Et anfald udvikler sig typisk hurtigt over et par timer. Det forårsager alvorlige smerter i det angrebne led.

Storetåens grundled er det hyppigst angrebne led og kaldes podagra. Det kan være meget smertefuldt eller umulig at gå, og selv vægten af dynen kan føles uudholdelig.

Billede 15

Storetåens grundled er hyppigt angrebet ved urinsyregigt. Dette kaldes podagra.

Du kan dog opleve angreb i alle led, og flere led kan være angrebne på samme tid. Ved anfald svulmer leddet op, og den nærliggende hud er rød og spændt.

Billede 16

Angreb af urinsyregigt i langfingerens midterste led. Leddet svulmer op, og huden omkring er rød og spændt.

Til toppen

Hvor længe og hvor ofte?

Et ubehandlet urinsyregigtanfald varer flere dage, men normalt går det over inden for 7-10 dage. Mindre alvorlige anfald kan forekomme og forveksles med slidgigt eller lignende.

Der kan gå uger, måneder eller endog år mellem anfaldene. Nogle mennesker har kun et enkelt anfald. Hos nogle patienter kommer anfaldene så hyppigt og varer så længe, at de næsten konstant har anfald. Denne ”kroniske” form for urinsyregigt kan forveksles med andre gigtsygdomme, blandt andet leddegigt og slidgigt. Urinsyre kan også aflejres i senetilhæftninger eller i slimsække, fx over albuen.

Til toppen

Andre tegn

Hos en del patienter sætter urinsyrekrystaller sig i huden i form af en lille knude eller bule. Den benævnes ”tophus” (flertal: ”tophi”) og ses oftest i huden på ørerne eller over fingerled og tæer.

Billede 17

Udfældning af urinsyrekrystaller ses i huden som en lille lys knude eller bule. Denne benævnes en ”tophus”.

En tophus er normalt smertefri, men kan være generende, når den er uheldigt lokaliseret på blandt andet fingre. En tophus brister af og til spontant, hvorved der udtømmes en tandpastalignende masse af urinsyrekrystaller. En tophus kan forveksles med en byld, og en bristet tophus kan også blive alvorligt inficeret med bakterier. Der foretages derfor af og til amputationer af fingre eller tæer.

Til toppen

Er urinsyregigt alvorligt?

Urinsyregigt kan være alvorligt fordi sygdommen overses eller behandles forkert. Et urinsyregigtanfald kan være meget smertefuldt. Blivende ledskader fra et akut urinsyregigtanfald er imidlertid usædvanlige. Ledskader kan opstå, hvis du har tilbagevendende anfald. Hos nogle mennesker kan urinsyre danne

krystaller eller sten i nyrerne og give nyreskade. Desuden kan urinsyregigtanfald forveksles med andre sygdomme, især infektioner og medføre uhensigtsmæssige behandlinger. Urinsyregigt ledsages ofte af andre sygdomme, som bør opdages og behandles, bl.a. for højt blodtryk og nedsat nyrefunktion.

Billede 18

En ”tophus” kan briste spontant og kan blive inficeret med bakterier.

Til toppen

Sådan lindrer du et akut anfald af urinsyregigt

Til toppen

Minimér hævelsen

Du kan lindre anfald af urinsyregigt, hvis du er i stand til at holde det angrebne led løftet og i ro. Dette bidrager til at mindske hævelsen og smerten.

Er det angrebne led en fod, er den nemmeste måde at løfte dit ben på, at ligge på en sofa med dine ben op på en høj pude eller skammel.

Til toppen

Lindr smerten

En pose med isterninger (eller pakning af frosne ærter) kan holdes omkring det angrebne led for at lindre smerten, fx indtil andre behandlinger begynder at virke.

Til toppen

Sådan gør du

  • Pak isposen ind i et håndklæde for at undgå direkte hudkontakt og forfrysninger. Læg den omkring leddet.
  • Anvend ispakningen i perioder af højst 20 minutter.
  • Gentag så ofte som krævet.
  • Sørg for, at temperaturen af den sygdomsramte legemsdel er vendt tilbage til normal, før du køler igen.

Til toppen

Sådan lindrer du med gigtdæmpende medicin

Du kan lindre de fleste urinsyregigtanfald med en kort behandling med gigtdæmpende medicin (antiinflammatorisk, NSAID). Dette vil virke inden for 12-24 timer.

Der er flere præparater af gigtdæmpende medicin, fx ibuprofen og naproxen. Den behandlingsansvarlige læge vil ordinere et præparat i den rigtige dosering.

Mange mennesker med tilbagevendende urinsyregigt bør have en portion tabletter i hjemmet, eller til at medbringe på rejse, hvis et anfald skulle komme. Der er normalt kun behov for behandling i højst en uge indtil anfaldet er overstået.

Til toppen

Bivirkninger

Du kan drøfte med lægen, om bivirkninger er relevante for dig. Måske er der behov for mavesyredæmpende medicin.

Mange patienter med urinsyregigt tåler ikke behandling med gigtmidlerne NSAID på grund af hjerte- og nyresygdom, eller fordi de får blodfortyndende medicin. Derfor bruges også andre lægemidler.

Til toppen

Andre lægemidler til behandlinger af akutte urinsyregigt-anfald

Til toppen

Colchicin-tabletter

Colchicin (Colrefuz®) er et andet lægemiddel i tabletform, der både behandler akutte anfald og forebygger nye.

Til toppen

Binyrebarkhormon

Binyrebarkhormon er effektivt enten som tabletter eller som depotindsprøjtninger i en muskel. Behandling med binyrebarkhormon bør være kortvarig (5 dage) eller højst få uger på grund af bivirkninger. En indsprøjtning af binyrebarkhormon i et angrebet led er meget effektivt og udføres normalt kun af gigtlæger (reumatologer).

Til toppen

Sådan forebygger du anfald af urinsyregigt

Medicin, livsstilsændringer og korrekt information kan hjælpe langt de fleste til at undgå anfald af urinsyregigt og skadelige aflejringer af urinsyre i nyrer og hud.

Urinsyreindholdet i blodet bør altid være under 0,36 mmol/l og endda under 0,30 mmol/l, hvis du har aflejringer i huden.

Til toppen

Medicinsk forebyggelse med allopurinol

Allopurinol er førstevalg til at forebygge gentagne urinsyregigtanfald og skadelige aflejringer af urinsyre.

Til toppen

Sådan virker allopurinol

Allopurinol har ikke nogen virkning under et akut urinsyregigtanfald, og det virker heller ikke smertestillende. Allopurinol virker ved ganske langsomt at nedsætte urinsyreindholdet i kroppen. Det tager mindst 6 måneder at sænke urinsyreniveauet så meget, at du ikke får nye anfald. Allopurinol har sandsynligvis også en gavnlig effekt ved at beskytte nyrerne og modvirker for højt blodtryk.

Til toppen

Sådan skal du tage medicinen

Du er nødt til at tage allopurinol hver dag for at holde urinsyreniveauet normalt og dermed forebygge yderligere urinsyregigtanfald og især aflejringer i hud og nyrer. Behandlingen er oftest livslang, medmindre der sker kraftige ændringer i livsstil eller fjernes en tilgrundliggende anden sygdom eller medicinbivirkning.

Til toppen

Opstart med allopurinol

Lægen kan overveje forebyggende daglig behandling med allopurinol allerede ved første anfald. Forebyggende daglig behandling med allopurinol anbefales senest 2 uger efter første anfald, hvis blot én af de følgende er til stede:

  • Du er under 40 år, har forhøjet blodtryk, hjertesygdom, nedsat nyrefunktion, højest målt p-urat over 0,47 mmol/l.
  • Du har en eller flere urinsyreknuder (tophi) i huden.
  • Du har fået skader på led eller nyrer som følge af urinsyregigt.
  • Du har haft en nyresten bestående af urinsyre (gem en eventuel nyresten i urinen til stenanalyse).
  • Du har haft et urinsyregigtanfald og tager fast medicin, der kan forårsage urinsyregigt.

Når du første gang tager allopurinol, kan det undertiden udløse urinsyregigt-anfald. Derfor anbefales supplerende daglig behandling med gigtdæmpende medicin eller colchicin de første 3-6 måneder efter start på allopurinol. Efter ½ år med niveauet af urinsyre under 0,36 mmol/l er anfald sjældne.

Til toppen

Dosis justeres løbende

Dosisbehovet af allopurinol varierer fra person til person og med nyrefunktionen. En startdosis på 100 – 150 mg per dag er almindelig. Du skal have taget en blodprøve efter 1-2 måneder for at kontrollere, at niveauet af urinsyre er kommet ned under 0,36 mmol/l. Hvis ikke, så bør dosis af allopurinol øges. Hos nogle patienter med årelang ubehandlet urinsyregigt med tophi, skal urinsyreniveauet nedsættes til under 0,30 millimol/l. De fleste mennesker ender med at tage omkring 300 mg allopurinol hver dag for at forhindre urinsyregigt-anfald.

Blodprøver for urinsyre og nyrefunktion bør kontrolleres mindst 2 gange årligt ved stabil behandling.

Til toppen

Vær opmærksom på at behandle vedholdende

Jævnligt opgives en eller hensigtsmæssig allopurinolbehandling på grund af patientens og/eller lægens manglende forståelse af de noget komplicerede behandlingsprincipper eller ubegrundet frygt for nyrepåvirkning.

Til toppen

Anfald under allopurinolbehandling

Hvis et urinsyreanfald kommer, mens du tager allopurinol, kan du stadig tage gigtdæmpende medicin. Fortsæt uændret med allopurinol under anfaldet. Men nye anfald senere end 6 måneder efter start på allopurinol tyder på, at du har brug for en øget dosis.

Til toppen

Bivirkninger

Bivirkninger er usædvanlige med allopurinol, men hududslæt og leverpåvirkning kan ses. Læs på tabletpakningen om andre mulige bivirkninger og spørg lægen. Hvis bivirkninger forekommer, er det ofte muligt at finde en anden virksom behandling, fx Adenuric.

Til toppen

Forslag til livsstil som supplement til behandling med medicin

Her kommer en række forslag til, hvor du selv kan sætte ind for at forebygge anfald.

  • Overvægt. Hvis du er overvægtig, bør du reducere vægten. Vægtreduktion medfører oftest et markant fald i urinsyreindholdet i blodet. Desuden belastes leddene mindre. Undgå fasteperioder, som kan give urinsyre-nyresten. Det vigtigste ved din kost er, at den er varieret og med tilstrækkeligt indhold af vitaminer og mineraler – og især, at du undgår overvægt
  • Alkohol. Begræns din indtagelse af alkohol til højst 14 genstande pr uge for mænd og 7 for kvinder (1 genstand = 12 gram alkohol = en øl = et glas vin = 4 cl spiritus.) Det er muligt, at vin ikke påvirker urinsyregigt. Der er ingen viden om alkoholfrie øl.
  • Læskedrikke. Stop indtagelse af søde læskedrikke, der indeholder fruktose (frugtsukker). Det vil sige juice, saftevand og sodavand.
  • Fødevarer. Følgende fødevarer danner urinsyre i større omfang og indtagelse bør derfor begrænses: makrel, sardin, muslinger, gær-ekstrakter, (rødt) kød, lever, nyrer, hjerte, vildt, havremel, svampe, blomkål, asparges, spinat, linser, bønner, fjerkræ, andre fisk og skaldyr. Følgende fødevarer danner urinsyre i ringe omfang – til gengæld er kalorieindholdet højt: mælk, nødder, æg, ost, pasta, brød, kage, chokolade, is, smør, margarine, olie.
  • Medicin. Hvis du tager medicin, kan du spørge, om den er årsag til forhøjet urinsyre. Tager du fx medicin mod forhøjet blodtryk, kan du eventuelt skifte den ud med et andet præparat (losartan).
  • Væske. Undgå dehydrering ved at drikke masser af vand. Gerne op til 2 liter om dagen, medmindre der er en lægelig begrundelse for ikke at gøre det. Det er særligt vigtigt, når du sveder meget, eller hvis du har diarré. Te og kaffe kan erstatte noget af vandindtagelsen.
  • Kontrol af blodtryk og blodsukker. Få dit blodtryk og blodsukker kontrolleret én gang om året, idet forhøjet blodtryk og sukkersyge er mere almindeligt hos mennesker med urinsyregigt. Forhøjet blodtryk behandles helst med lægemidlet lotarsan og eventuelt med tillæg af amlodipin.

Ved hjælp af forebyggende medicin og disse enkle ændringer i livsstil, kan du forebygge de fleste anfald af urinsyregigt og undgå skadelige aflejringer. Alt, hvad du herudover skal bruge, er et glas gigtdæmpende tabletter (NSAID, colchicin eller prednisolon) i hjemme, hvis der skulle kommet et akut anfald.

Til toppen

Kontakt og mere viden

Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte os. Vil du vide mere om urinsyregigt, kan du eventuelt læse mere på promedicin.dk.

Til toppen

Kontakt

Reumatologisk Ambulatorium

Regionshospital Nordjylland, Hjørring

Bispensgade 37
9800 Hjørring
Reumatologisk Ambulatorium
Terapibygningen
Indgang 6
Se alle kontaktoplysninger

Du er her

  1. Forside
  2. Afsnit og Ambulatorier
  3. Medicinsk Afdeling
  4. Afsnit
  5. Reumatologisk Ambulatorium
  6. Undersøgelser og behandlinger
  7. Behandling af urinsyregigt

Om hospitalet

  • Hospitalsledelsen
  • Elektronisk fakturering
  • Nøgletal
  • Hospitalets Stab
  • Oversigt over afdelinger og afsnit
  • Servicefunktioner
  • Det nye Kvinde-Barn Hus
  • Historisk overblik
  • I gode hænder på Regionshospital Nordjylland
  • Om hjemmesiden

Kvalitet

  • Kvalitetspris

Patientsikkerhed

    Fødevarestyrelsens smiley-rapporter

      Sig din mening

      • Ring til Hospitalsledelsen
      • Patienternes pris

      Dine rettigheder som patient

        Frivillige på Regionshospital Nordjylland

        • Information til frivillige (Hjørring, Frederikshavn og Brønderslev)
        • Information til patienter og pårørende

        Selvbetjening

        • Online tidsbestilling
        • Læs med i din sundhedsjournal
        • NemSMS

        Tilgængelighedserklæring

          Find os på

          Regionshospital Nordjylland| Bispensgade 37 | 9800 Hjørring | Tlf. 97 64 00 00 | Mail: rhnordjylland@rn.dk

          Skriv til os med sikker Digital Post via borger.dk (login med NemID)

          Andre adresser

          Regionshospital Nordjylland - Frederikshavn
          Barfredsvej 83
          9900 Frederikshavn
          Tlf. 97 64 00 10

          Neuroenhed Nord - Frederikshavn
          Barfredsvej 83 
          9900 Frederikshavn
          Tlf. 97 64 19 91

          Neuroenhed Nord - Brønderslev 
          Nørregade 77
          9700 Brønderslev
          Tlf. 97 64 01 12

          Skagen Gigt- og Rygcenter
          Hans Baghs Vej 25
          9990 Skagen
          Tlf. 97 64 20 69
          skagengigtogrygcenter@rn.dk

          Andre hospitaler i Region Nordjylland

          Aalborg Universitetshospital
          Hobrovej 18-22, Postboks 365
          9100 Aalborg
          Tlf. 97 66 00 00
          Mail: aalborguh@rn.dk
          www.aalborguh.rn.dk