Du kan have lavet en såkaldt anstrengelsestest.
Formålet med undersøgelsen er at afklare, om hård fysisk aktivitet vil fremprovokere et lettere astmaanfald hos dig. På den måde kan vi vurdere, om du har astma.
Sådan foregår undersøgelsen
Undersøgelsen foregår i Lungemedicinsk Ambulatorium.
Ved undersøgelsen skal du udføre kraftig fysisk anstrengelse i 7 minutter enten på en kondicykel eller på et løbebånd, alt efter hvad du har aftalt med lægen.
Både før, under og efter anstrengelsen måler vi din puls, iltningen af dit blod samt din lungefunktion.
Hvis anstrengelsen giver dig astma, behandles astmaen med inhalationsmedicin.
Du får svar på undersøgelsen med det samme.
Sådan forbereder du dig
Undlad at ryge
Du må ikke ryge 8 timer før undersøgelsen.
Mød udhvilet
Du bør være udhvilet og undgå større fysisk anstrengelse på undersøgelsesdagen.
Tag tøj på, der passer til formålet
Tag tøj og sko på, som du kan bevæge dig i.
Kontakt os, hvis du har haft infektion i luftvejene
Hvis du har haft infektion i luftvejene inden for de seneste 3 uger før undersøgelsen, skal du kontakte os, da undersøgelsen i så fald må udsættes.
Efter undersøgelsen
Der er ingen forholdsregler efter undersøgelsen.
Svar på undersøgelsen
Hvis det er vores ambulatorium, der har bestilt undersøgelsen, får du svar enten ved lægekonsultationen eller per brev.
Hvis undersøgelsen er bestilt af en anden afdeling eller et andet sygehus, får du svar derfra.
Kontakt og mere viden
Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte os.