Ordet dysfagi stammer fra græsk: dys = vanskeligheder/besvær og fagi = spise. I daglig tale bliver det ofte omtalt som synkebesvær. Dysfagi er ikke en sygdom, men et symptom der knytter sig til en del sygdomme og tilstande. Dysfagi kommer ofte til udtryk ved at man hoster, når man spiser og drikker, stemmen ændrer sig under eller efter måltider, det tager lang tid at spise, eller man taber sig. Konsekvenserne af dysfagi er typisk lungebetændelse som følge af, at man får mad og drikke i lungerne, eller uønsket vægttab og dehydrering.
I Danmark har der i mange år været fokus på dysfagi hos patienter med neurologiske sygdomme. De seneste år er der kommet øget fokus på dysfagi hos mennesker der har cancersygdomme, ældre svækkede, mennesker med medfødte lidelser og beboere på plejehjem.
Konsekvenserne er store for den enkelte med dysfagi. Livskvaliteten påvirkes når man ikke kan spise og drikke som sædvanligt, og mange med dysfagi trækker sig fra sociale sammenhænge. Der er markant øget risiko for uønsket vægttab og dehydrering, og med det følger ofte tab af funktionsevne samt øget risiko for sygdomme og indlæggelser. Dysfagi har også samfundsmæssige konsekvenser. Mennesker med dysfagi har ofte flere og længere indlæggelser end andre, de har brug for mere hjemmepleje, og dermed er der flere udgifter forbundet med mennesker med dysfagi. Ikke mindst er dødeligheden markant forøget hos mennesker med dysfagi.
De primære behandlingsmuligheder er at modificere konsistensen i kosten, så man kan spise og drikke sikkert og effektivt. Desuden er det vigtigt at fokusere på en hensigtsmæssig siddestilling, ligesom træning ofte kan have god effekt.
På Regionshospital Nordjylland er det ergoterapeuterne, der er primært ansvarlige for udredning og behandling af dysfagi. De undersøger patienterne under indlæggelse eller ambulant. De er uddannede til at udføre standardiserede undersøgelser og laver Fiberoptisk evaluering af synkefunktionen (FEES). Desuden har de stor viden om behandlingsmuligheder og vejledning i forhold til dysfagi.
App
Træning af muskulaturen omkring svælget og tungen kan have god effekt i forhold til dysfagi. Derfor har vi udviklet en app med øvelser. Appen kan bruges i samarbejde med fagpersoner, men kan også bruges af mennesker, der har dysfagi og ønsker at selvtræne for at forbedre tilstanden.
App´en findes til iPhone og android og på dansk og engelsk – den bliver snart tilgængelig på app-stores.
Film
Dysfagi – problemer med at spise og drikke
https://www.youtube.com/watch?v=80TttQcf25s&t=44s
Fiberoptisk evaluering af synkefunktion - FEES undersøgelse
https://www.youtube.com/watch?v=PKEZPoyda8w
Publikationer
På Regionshospital Nordjylland har vi publiceret eller været med til at publicere følgende artikler og rapporter om dysfagi:
Rethmeier, L. O.; Westmark, S.; Ehlers, L.H.; Roer, M.; Melgaard, D.: The economic burden of hospital and municipality costs in patients with dysphagia hospitalized in a geriatric ward. ClinicoEconomics and Outcome Research 2018.
Nielsen, M.; Maribo, T.; Westergren, A.; Melgaard, D.: Associations between eating difficulties, nutritional status and activity of daily living in acute geriatric patients. Clinical Nutrition ESPEN 2018.
Melgaard D., Rodrigo-Domingo M., Mørch M.M.: The prevalence of oropharyngeal dysphagia in acute geriatric patients. Geriatrics 2018
Melgaard, D.; Baandrup, U.; Bøgsted, M.; Bendtsen, M.D; Hansen, T.: Risk factors forLong-Term rehospitalisation and mortality after hospitalisation for orapharyngeal dysphagia and community-acquired pneumonia: a 1-year prospective follow-up study? Cogent Medicine, 2017.
Jørgensen, L. W.; Søndergaard, K; Melgaard, D., Warming, S. Interrater reliability of The Volume-Viscosity Swallow Test; Screening for dysphagia among hospitalized elderly medical patients. Clinical Nutrition ESPEN, 2017.
Melgaard, D.; Hansen, T. et al: The prevalence of oropharyngeal dysphagia in Danish patients hospitalised with community-acquired pneumonia. Dysphagia 2016.
Hansen, T.; Melgaard, D.: Revisiting the psychometric properties of a revised Danish version of the McGill Ingestive Skills assessment. Cogent Medicine, 2017.
DYSFAGI HOS DEN ÆLDREMEDICINSKE BORGER - DE ØKONOMISKE KONSEKVENSER. ET TVÆRSEKTORIELT PROJEKT.
http://www.rhnordjylland.rn.dk/-/media/Hospitaler/Regionshospital-Nordjylland/Nyheder/Rapport_dysfagi_aeldremedicins_borger.ashx?la=da