Vi tilbyder dig et 12-ugers forløb med ugentlig træning i varmtvandsbassin.
Forløbet er en målrettet del af din fysio- og ergoterapeutiske behandling. Melder du dig til forløbet er det vigtigt, at du deltager hver gang, for at vi kan opnå en effekt af træningen.
Efter de 12 uger evaluerer vi effekten. Hvis træningen har haft god effekt, holder vi 4 ugers pause for at se, om effekten varer ved. Herefter laver vi endnu en opfølgning, hvor vi eventuelt lægger en ny plan.
Dit forløb begynder: d.________ kl. ____________
Din sidste bassintræning er d._______ kl._______
Du skal til opfølgende kontrol: d._____ kl.______
Sådan foregår træningen
Træningen foregår i bassin og består af øvelser, du skal udføre i vandet. Din terapeut viser, hvad du skal gøre, fra kanten af bassinet.
Træningen foregår sammen med andre børn i forskellige aldre. Vi forventer, at du deltager aktivt i træningen efter evne.
Af sikkerhedsmæssige årsager er det vigtigt, at du bliver i bassinet under træningen.
Dine forældre, pårørende eller ledsager, skal opholde sig uden for bassin-rummet under træningen.
Sådan forbereder du dig
- Kom i god tid
- Medbring dit eget badetøj og håndklæde
- Vær omklædt til tiden og vent på kanten, til personalet er til stede.
Kontakt og mere viden
Vil du vide mere om træningen i varmtvandsbassin, er du velkommen til at kontakte os.
Meld afbud
Hvis du en enkelt gang ikke kan deltage i træningen, SKAL du melde afbud til os.