Barselperioden A-Å

Fold alle ud Fold alle sammen

• Afføring

  Efter fødslen kommer maven normalt igang i løbet af de første dage. Det er vigtigt, at du fortsat spiser groft, fiberrigt og får rigeligt af væske.

  Er du blevet syet, eller er du bekymret for det første toiletbesøg, kan du eventuelt støtte mellemkødet med et bind eller engangsklude. Det er vigtigt, at du går på toilettet, når du mærker trang til det. Syningen kan godt holde til presset.

• Alkohol

  Alkohol udskilles i modermælken. Koncentrationen er ens i dit blod og i din modermælk. Dit nyfødte barn har større følsomhed over for alkohol end en voksen. Man kender ikke den nedre grænse for alkohols skadelige påvirkning, og det kan ikke anbefales, at du drikker alkohol i ammeperioden.
  

• Ammeindlæg

  Ammeindlæg bruges til at holde brysterne varme samt til at opsuge den mælk, der siver fra brysterne mellem amningerne. Der findes ammeindlæg, der kan vaskes. De er af uld eller silke. Du kan også vælge engangsammeindlæg. Disse har oftest en plastbarriere.

  Behovet for ammeindlæg er størst i starten af ammeforløbet, hvor mælkeproduktionen ikke har reguleret sig efter barnets behov. Bruger du ammeindlæg til at holde brysterne varme, skal de være store, så de dækker hele brystet og gerne af uld.

  Dine brystvorter må ikke være våde i ammeindlæggene. Det øger risikoen for svamp. Skift derfor dine engangsammeindlæg ofte. Ammeindlæg af uld eller silke skal blot lægges til tørre.

• Ammeproblemer

  De fleste ammeproblemer kan skyldes;

  • at dit barn ikke har godt fat om brystet og ikke sutter effektivt
  • at dit barn ikke ligger godt i forhold til at tage fat om brystet
  • at dit barn ikke bliver tilbudt brystet ofte og længe nok
  • at du er anspændt, når du ammer

  Det kræver god tid og tålmodighed at komme i gang med amningen. Har du problemer med amningen, søg hjælp hos fødestedet eller din sundhedsplejerske.

• Barselsorlov

  Du har ret til 4 ugers barselsorlov før fødslen og 14 uger efter fødslen. Fædre har ret til 2 ugers fædreorlov, som de skal holde i løbet af de første 14 uger efter fødslen.

  Efter de første 14 ugers barselsorlov har hver af forældrene ret til at holde forældreorlov i op til 32 uger.

• Bedsteforældre

  Bedsteforældre kan være ressourcepersoner i forbindelse med et lille nyt familiemedlem. De træder oftest gerne til med hjælp til praktiske opgaver, børnepasning osv.

  Tal med hinanden om de ønsker, I hver især har, og hvad I hver især har brug for således, at I kan have gensidig glæde af hinanden.

• Besøg

  Det tager tid at kende det lille barn og at få amningen godt i gang. I har brug for ro og tid til denne proces. 

  Besøg kan være overvældende og svært at rumme. Det er en god ide at fortælle, hvordan og hvornår I ønsker besøg. Afstem i dette også jeres gensidige behov og ønsker.
  
  Benyt jer af bedsteforældres eller søskendes muligheder for at hjælpe med praktiske ting, f.eks. mad, indkøb eller pasning af større søskende.

  
  

• Blødning

  Det første døgn efter fødslen er det almindeligt, at du bløder noget mere end ved en almindelig menstruation. Der kommer eventuelt små blodklumper.

  De næste dage bliver blødningen som menstruationsblødning, og herefter bliver det mindre og mindre. Det er normalt at have blodigt udflåd 2-6 uger efter fødslen.

  Det blodige udflåd kan godt lugte ubehageligt. Lugter det meget ubehageligt, får du feber eller smerter i underlivet, bør du kontakt din egen læge. Så længe du har blodigt udflåd, skal du undgå karbad eller havbad pga. infektionsrisikoen. Ved samleje anbefales I at bruge kondom, så længe du har blodigt udflåd.

• Brystbetændelse

  Brystbetændelse opstår, når mælken har hobet sig op i brystet. Symptomerne på brystbetændelse er spændte, hævede, røde og smertende partier på brystet. Det kan være med feber, kulderystelser og influenzalignende symptomer. For at få gang i afløbet fra brystet er det en god ide;

  • at tage et varmt bad mens du masserer brystet blidt udefra og ind mod midten af brystet og lader mælken løbe ud i det varme vand, mens hele kroppen slapper af
  • at lade dit barn fortsætte med at sutte efter behov
  • at prøve forskellige ammestillinger så brystet tømmes bedre, masser området mens du ammer
  • at holde brystet godt varmt, undgå træk og kulde og at det ikke er for overfyldt

  Brystbetændelse er i langt de fleste tilfælde ikke rigtig betændelse, da der som regel ikke er bakterier til stedet. Det er en irritationstilstand i brystet pga. dårligt afløb, som forårsager de røde og hævede områder.

  Hvis god tømning af brystet ikke lindrer tilstanden i brystet i løbet af et døgn, skal du opsøge din egen læge eller vagtlægen med henblik på eventuel behandling. Er brystbetændelsen forårsaget af bakterier, er det nødvendigt med antibiotikabehandling. Du kan godt amme dit barn, når du tager antibiotika.

• Brystspænding

  I graviditeten er det normalt at opleve brystspænding, da brystet forbereder sig på at producere mælk.

  Efter fødslen vil de fleste kvinder opleve brystspænding i en eller anden grad. Nogle mærker næsten intet, og andre har voldsomme spændinger. Det topper mellem 3. og 5. dag efter fødslen. Du kan forebygge brystspænding ved at lægge dit barn hyppigt til bryst.

• Brystvorter, flade eller indadvendte

  I løbet af graviditeten udvikles dine brystvorter til amning. I forbindelse med fødslen og de første dage efter udvikles de yderligere, og de fleste amninger forløber uden problemer. Kun ganske få procent oplever et problem med amning pga. flade eller indadvendte brystvorter. Dit barn kan have svært ved at få fat i brystvorten, hvis ikke den stritter af sig selv.

  Det er vigtigt at give dig selv og dit barn tid og ro til de første amninger. Hud mod hud kontakt har betydning for dit barns parathed til at tage brystet og få godt fat. En suttebrik kan eventuelt gøre det lettere for barnet at få fat om brystet. Søg råd og hjælp hos fødestedet eller hos din sundhedsplejerske.

• Brystvorter, svamp

  I forbindelse med amning kan du få svamp på brystvorterne. Svampen kommer fra dit barns mund, hvor det ses som hvide belægninger på tungen og i mundhulen. Det kaldes trøske. Har du fået svamp på dine brystvorter, skal både du og dit barn behandles. Tegn på svampeangreb kan være:

  • brændende, stikkende, sviende smerter fra brystvorten ind i brystet, både under og mellem amning
  • sår og revner på brystvorten
  • rødme af huden omkring brystvorten

  Det er sjældent, at der kommer hvide belægninger på brystvorten. Er du i tvivl, om du har svamp på brystvorterne, kontakt da din sundhedsplejerske eller egen læge. Det er vigtigt at få råd og vejledning om rette sutteteknik, samt at få behandlet et eventuelt svampeangreb.

  
  

• Brystvorter, sår og revner

  Du skal altid tage smerter i brystvorterne alvorligt. Sår og revner i brystvorterne skyldes næsten altid, at barnet ikke har ordentligt fat. Søg hjælp til vejledning

  Når barnet har godt fat, forsvinder smerterne hurtigt, og sårene heler hurtigt. Sørg for en god hygiejne, så du undgår infektion.

  Du kan måske afhjælpe smerterne ved:

  • at tilbyde brystet ofte
  • at få mælken til at løbe, før barnet lægges til
  • at malke lidt ud med hånden først, hvis brystet er meget spændt
  • at amme på den mindst ømme side først, men vær opmærksom på også at tømme det andet bryst
  • at sørge for god ammestillng med barnet tæt ind til kroppen
  • at holde brystvorterne tørre og lade dem få luft, eventuelt lade modermælk tørre på brystvorten
  • at bruge ammeindlæg af uld og undgå engangsammeindlæg
  • at ophæve undertryk fra barnets sug ved at stikke en finger i dets mundvig, før det tages fra

• Brystvorter, ømhed

  I de første uger efter ammestart kan du opleve ømhed eller smerter i brystvorten, lige når barnet tager fat. Smerterne forsvinder efter et par minutter, og er en normal reaktion.

  Fortsætter smerterne efter, at mælken er begyndt at løbe, er det næsten altid pga., at barnet ikke har rigtigt fat om brystet. Ømhed kan også skyldes, at dit barn sutter kraftigt, hvis det er sulten, at der ikke er så meget mælk, eller at du er anspændt.

  Du skal altid tager smerter i brystvorterne alvorligt. Har dit barn godt fat, og mælken løber, kan du amme længe uden, at brystvorterne bliver ømme. Kontakt din sundhedsplejerske for råd og hjælp ved vedvarende ammesmerter.

• Bækkenbundsøvelser

  Efter en graviditet og fødsel er det vigtigt, at få trænet sine bækkenbundsmuskler godt op igen. Graviditet og fødsel er en stor belastning for dine muskler, og disse skal trænes op igen for at hindre vandladningsproblemer, problemer ved samleje og senere problemer med nedsynkning af livmoderen. Du skal foretage knibeøvelser mange gange dagligt.

  Brug pjecen "I form efter fødslen", som udleveres af fødestedet eller se informativ video på www.gynzone.dk.

• Efterfødselsgymnastik

  Efter fødslen er dine muskler slappe og svækkede. Start så tidligt som muligt med knibeøvelser af hensyn til din bækkenbundsfunktion. Kroppens øvrige muskler har også brug for optræning.

  Tilmeld dig evt. et kursus med efterfødselsgymnastik.

• Efterfødselsreaktion

  Det er normalt, at der kommer en reaktion efter en fødsel. Det kan skyldes en fysisk reaktion på fødslen, træthed pga. manglende søvn, det nye ansvar og de nye opgaver. Ca. 80% af alle nybagte mødre oplever at være grådlabile i løbet af de første 14 dage efter fødslen. Som regel er det hurtigt overstået igen.

  Hvis du i en længere periode føler dig trist, ikke kan få hverdagen til at hænge sammen, ikke har lyst til at spise, ikke kan sove, måske føler en uforklarlig angst eller føler, at forælderskabet er for svært, kan det være en efterfødselsreaktion. Det findes i alle sværhedsgrader og kan opstå hos både mor og far.

  Du kan tale med jordemoderen, barselssygeplejersken, sundhedsplejersken eller din egen læge om, hvilken støtte du har brug for.

• Efterfødselssamtale

  I forbindelse med dit besøg i Svangre-/barselsambulatoriet eller under dit barselsophold på hospitalet, får du tilbudt en efterfødselssamtale med en jordemoder. Her kan du få svar på spørgsmål i relation til fødslen.

• Efterveer

  I de første dage efter fødslen trækker livmoderen sig sammen. Det kaldes efterveer. De kommer især i forbindelse med amning og kan gøre ondt. Flergangsfødende mærker ofte efterveerne kraftigt.

  Bliver efterveerne for smertefulde, kan de afhjælpes med en varmepude eller smertestillende håndkøbsmedicin (Panodil, Pinex, Pamol eller Ibumetin). Følg brugsanvisningen på pakningen.

• Faderskab

  Faderskabet til dit barn skal fastslås for at sikre dit barns rettigheder og biologiske baggrund i forhold til sin far. Faderskab betyder bl.a.;

  • Forsørgelsespligt over for barnet
  • Arveret efter hinanden
  • Delt forældremyndighed
  • Samvær med barnet
  • Kan få faderens efternavn
  • Kan få samme indfødsret som faderen, hvis betingelserne er tilstede

  Se Statsforvaltningens og Personregistreringens informationsmateriale. Du kan også finde diverse blanketter her.

• Fødselsanmeldelse

  Dit/jeres barns fødsel skal anmeldes til myndighederne senest 14 dage efter fødslen. Det er jordemoderen, der efter fødslen foretager anmeldelsen til det sogn, hvor moderen bor.

• Hormoner

  I løbet af graviditeten har din krop gennemgået store forandringer. Den ændrede hormonbalance skal tilbage til normalt niveau igen. Det kan vise sig ved, at du taber overflødigt hår, og dine eventuelle strækmærker blegnes og bliver mindre synlige. Der kan forekomme forbigående tørhed i skeden, som kan afhjælpes med glidecreme.

  Hormonelle ændringer kan også give følelsesmæssige svingninger sammen med den ændrede livssituation.

• Humørsvingninger

  Mange nybagte mødre og nogle fædre bliver overvældet over deres følelser for barnet. Dette sammen med træthed gør, at især mange kvinder oplever en eller flere dage, hvor de har let til tårer. Ofte kommer tårerne 3-5 dage efter fødslen, og man kan reagerer med trithed, irritabilitet eller angst. Tilstanden forsvinder igen efter nogle dage. Sørg for hvile og tal med din partner/familie om, hvordan du/I har det.

  Varer symptomerne i længere tid, er det vigtigt at kontakte sundhedsplejersken eller din læge, da det kan dreje sig om efterfødselsreaktion.

• Hygiejne

  Det er en god ide at skylle sig forneden efter hvert toiletbesøg for at undgå betændelse i eventuelle bristninger. Har du ikke en bruser, kan du bruge en kande, engangskrus eller engangsvaskeklude med lunkent vand. Skift bind hyppigt også uden for toiletbesøg.

• Infektioner

  For at undgå infektioner i bristninger og i livmoderen mens du bløder, skal du undgå karbad og bad i svømmehal eller havvand. Det gælder så længe, der er den mindste farve i dit udflåd. Du skal bruge bind i stedet for tamponer i de første to måneder efter fødslen.

  Ved tegn på infektion så som feber eller smerter i livmoderen, skal du kontakte din læge.

• Kost og væske

  Det er vigtigt, at du spiser varieret. Ammemælk påvirkes som udgangspunkt ikke af den mad, du spiser, men vi anbefaler, at krydret mad forsøges i små mængder. Husk at drikke, som du føler tørst til og helst 2-3 liter vand dagligt. Hvis du har mørk, kraftigt lugtende urin eller har forstoppelse, kan det være tegn på, at du trænger til mere væske.

  Det anbefales, at du fortsætter med vitaminpiller og jerntilskud, så længe du ammer.

• Lægeundersøgelse

  Efter afsluttet graviditet og fødsel anbefales du undersøgelse hos din egen læge 8 uger efter fødslen. Du skal selv bestille tid.

• Menstruation

  Det er meget individuelt fra kvinde til kvinde, hvornår menstruationen kommer i gang igen efter en fødsel. Ammer du dit barn, har det betydning for, hvornår den første menstruation kommer. Hormonerne, som dannes, når du ammer, påvirker hypofysen i hjernen. Det er herfra ægløsningen udløses og dermed også menstruation.
  
  Husk at du har ægløsning før menstruation.

• Motion efter fødslen

  Det er meget forskelligt, hvornår man kan starte med motion efter en fødsel. Du kan starte med knibeøvelser med det samme, men alt efter hvordan du har født, må du indrette din træning efter det. Har du haft et kompliceret fødselsforløb eller har fået foretaget kejsersnit, kan der gå optil 6 uger, inden du kan påbegynde træning.

  Er du i tvivl, søg råd hos fødestedet, din sundhedsplejerske eller læge.

• Prævention

  Amning beskytter ikke mod en ny graviditet. Brug prævention, når I genoptager jeres samliv. Du kan ikke vide, hvornår du får ægløsning efter fødslen.

  Tal med din egen læge om, hvilken præventionsform, der er bedst for dig. Så længe du har blodigt udflåd, anbefales I at bruge kondom som beskyttelse.

• Pårørende og besøgende

  Som ny familie har I brug for ro. Informer pårørende og besøgende om jeres behov. Bed dem om at aflægge korte besøg i starten, så I får den ro og hvile, I har brug for.

• Rhesus negativ blodtype

  Alle gravide får undersøgt deres blodtype. Der findes to forskellige rhesus blodtyper, rhesus positiv og rhesus negativ. Ca. 15% af den danske befolkning har rhesus negativ blodtype. Blodtyperne er arvelige.

  Hvis du har rhesus negativ blodtype, vil du i graviditeten få taget en blodprøve, hvor man kan bestemme dit fosters blodtype. Hvis dit fosters blodtype er rhesus positiv, vil du blive behandlet med en indsprøjtning med anti-D immunglobulin, når du er i 29. graviditetsuge. Dette for at beskytte dit foster mod immunisering, hvis der på et tidspunkt har været sammenblanding af fosterets og dit blod.

  De antistoffer, der ved en sammenblanding evt. dannes, kan give fosteret blodmangel eller anden alvorlig sygdom.

  Efter fødslen får du, hvis dit barns blodtype er rhesus positiv, endnu en indsprøjtning med anti-D immunoglobulin for at forebygge immunisering ved næste graviditet. Den skal gives inden for 48-72 timer efter fødslen.

  Se også Sundhedsstyrelsens informationsmateriale om rhesus negativ blodtype.

• Rygning

  Børn af rygere bliver passive rygere. 

  Spædbørn er meget følsomme over for røg i lungerne. Hvis du/I ryger, har dit barn 5 gange større risiko for at få astmatisk bronchitis, mellemørebetændelse og andre infektioner i luftvejene. Ryg altid i et andet rum end der, hvor dit barn opholder sig. Sørg for at lufte tøjet grundigt eller brug en rygejakke ud over dit tøj. Nikotin udskilles i modermælk.

  Se pjecen "Rygning, graviditet og fødsel".

• Sex og samliv

  Det er meget forskelligt, hvornår nybagte forældre genoptager deres samliv. Lyst og overskud kan mangle. Det kan være, fordi I er usikre i jeres nye rolle som forældre eller også fordi I kan være meget trætte. Nogle genoptager samlivet ganske kort tid efter fødslen, mens andre par endnu ikke har fået etableret et samliv 1 år efter fødslen.

  Fravær af sexlyst behøver ikke at betyde fravær af lyst til kærlighed, fællesskab og nærhed. Fortæl hinanden hvordan I har det. Afstem behov og forventninger.

• Strækmærker

  Striae eller strækmærker forekommer hyppigst i den sidste del af graviditeten. Der er flere årsager til at striae opstår. Det er bl.a. hormonelt betinget, og er mere almindeligt hos yngre kvinder, kvinder der føder store børn og kvinder med højt BMI.

  Striae viser sig som rosa til blåviolette striber, og findes hyppigst på mave, balder, bryster, lår og arme. Der findes ikke nogen dokumenteret virksom behandling. Efter fødslen afbleger de fleste striae og bliver mindre synlige, men de forsvinder aldrig fuldstændigt.

• Suttebrik

  Hvis dit barn har svært ved at svøbe brystvorten, brystvorterne er flade og/eller indadvendte, beskadigede eller smertefulde eller dit barn er født for tidligt, kan en suttebrik anvendes. Spørg fødestedet eller sundhedsplejersken om vejledning.

• Syning

  Det er vigtigt at holde såret rent og skifte bind hyppigt. Skyl såret ofte med lunkent vand fra bruseren. Ved hævelse, svie eller smerte kan et isbind lindre. Et isbind er et hygiejnebind med vand, som lægges i en plastikpose i fryseren. Vikl bomuld omkring inden anvendelse. Brug en blød pude at sidde på i starten. Aldrig en badering.

  Trådene i syningen opløses af sig selv i løbet af 2-6 uger. Det er normalt, at det strammer i såret i den første uges tid efter fødslen. Bliver du ved med at have smerter, tegn på infektion eller andre gener, skal du kontakte din egen læge. Du kan evt. selv følge ophelingen ved hjælp af et spejl.  Se www.Gynzone.dk.

• Søvn og hvile

  At føde og amme kræver energi, og et spædbarn kræver meget af sine forældre. Det er vigtigt, at du får ro og hvile de første dage efter fødslen. Det er godt at hvile dig samtidig med at dit barn sover, og husk et godt middagshvil hver dag.

• Træthed

  Som nybagte forældre får i stillet mange krav til både de psykiske og fysiske kræfter. De flest spædbørnsforældre er utroligt trætte. Det er naturligt og i sig selv ikke noget problem. Det kan dog betyde, at I i en periode kan have sværere ved at koncentrere jer om hinanden, nemt bliver irritable og har mindre overskud.

  Husk at fortælle hinanden, hvordan I har det. Afstem behov og forventninger.

• Udmalkning/stimulation af mælkeproduktion

  Normalt er det ikke nødvendigt at malke ud, men der kan være situationer, hvor der i en periode alligevel er brug for det. Der kan fx være brug for udmalkning i kortere tid:

  • hvis dit barn ikke kan få fat om brystet, fx når brystet er meget spændt
  • hvis dine brystvorter er så ømme eller sårede, at det gør for ondt at lægge barnet til
  • hvis du skal stimuleres til større mælkeproduktion
  • hvis du af en eller anden årsag skal være væk fra barnet.

  Udmalkning/stimulation kan forgå ved håndudmalkning eller med brystpumpe.
  Håndudmalkning er effektiv til udmalkning over en kort periode, fx ved ømme og sårede brystvorter.
  
  Hvordan starter du med at malke ud med hånden

  • Sid et roligt og hyggeligt sted - prøv at slappe af
  • Hav rene hænder og et rent glas eller lign. (evt. skoldet) til at malke ud i
  • Varm brystet op i 2-5 minutter, f.eks. med en stofble der er varmet ca. 30 sekunder i mikrobølgeovn
  • Masser brystet blidt udefra og ind mod brystvorten i lige retning ind mod brystvorten eller i cirkelbevægelser.
    
    
    

  
  
  

  • Stimuler brystvorten mellem tommel- og pegefinger
  • Læn dig fremover og ryst evt. overkroppen let.

  Når mælken er løber

  • Støt evt. brystet med den ene hånd placeret fladt mod brystkassen
  • Læn dig lidt frem
  • Tag med den anden hånd fat på brystet i kanten af det brune område, med tommelfingeren ovenpå og pege- og langfinger nedenunder
    
    

   
  
  

  • Pres hånden ind i brystet mod brystkassen
  • Klem fingrene mod hinanden og slip (træk ikke udad i brystvorten)
  • Gentag bevægelsen og efterlign på den måde dit barns bevægelser, når det ligger ved brystet

  Det er normalt, at mælken ikke løber med det samme. Når mælken kommer, malk videre på samme sted, så længe der kommer noget. Flyt derefter fingrene gradvis rundt hele vejen omkring det brune område.
  
  Brug evt. den anden hånd, indtil brystet føles blødt. Byt evt. bryst undervejs og hvis mælken ikke længere løber, start forfra med at massere brystet blidt.

  Mælken kan opbevares eller gemmes til senere brug. Du kan fryse mælken ned i en ren beholder. Den kan opbevares i fryseren ved -18° i optil 6 måneder. Du kan også opbevare mælken i køleskabet ved max. +5° i optil 3 døgn.

• Vandladning

  Du kan i det første døgn efter fødslen have svært ved at mærke, om din blære er fyldt. Det er en god ide at gå regelmæssigt på toilettet for at komme af med vandet.

  Svier det ved bristninger i forbindelse med vandladning, kan du evt. skylle med lunkent vand, mens du tisser.