Hjerterehabilitering er en fællesbetegnelse for efterbehandlingen af din hjertesygdom og anbefales til dig som en del af den samlede behandling.
Formål med hjerterehabilitering
Formålet med hjerterehabilitering er:
- at bevare eller fremme din livskvalitet
- at minimere risikoen for tilbagefald og forværring af din hjertesygdom
- at forbedre dit funktionsniveau fysisk, psykisk og socialt
- at fjerne eller mindske eventuelle symptomer og minimere graden af invaliditet
- at gøre det muligt for dig at vende tilbage til dit hverdagsliv så hurtigt som muligt.
Sådan kan et forløb se ud
Hjerterehabiliteringen begynder allerede under din indlæggelse og kan strække sig over en periode på op til 1 år - afhængig af dig, din sygdom og dine behov.
Dit hjerterehabiliteringsforløb vil være individuelt tilrettelagt, men kan indeholde:
- En samtale med en sygeplejerske på et hospital inden for 2-4 uger efter udskrivelsen
- Eventuelt en cykeltest hos en fysioterapeut på hospitalet inden for 2-6 uger efter udskrivelsen
- Henvisning til kommunal hjerterehabilitering – et individuelt forløb (se afsnittet 'Indhold i hjerterehabilitering')
- En afsluttende samtale med en læge på hospitalet cirka 3 måneder efter udskrivelsen.
Indhold i hjerterehabilitering
Hjerterehabilitering i et sundhedscenter i din kommune kan beståaf:
- fysisk træning 2 gange om ugen i op til 12 uger
- patientinformation og -uddannelse
- livsstilssamtaler (kost, rygning, alkohol og motion)
- samtale om forventelige psykiske reaktioner og opsporing af eventuel angst/depression
- samtale om sociale forhold, herunder arbejds-
situation/sygemelding
- optimering af medicinsk behandling og kontrol af risikofaktorer
- opfølgning og vedligeholdelse af mål – enten ved fremmøde eller telefonisk efter 3-12 måneder.
Tværfagligt samarbejde
Rehabiliteringsforløbet tilrettelægges individuelt ud fra dit sygdomsforløb og dine behov og i samarbejde med:
- sygeplejerske
- fysioterapeut
- diætist
- læge
- eventuelt socialrådgiver.
Kontakt og mere viden
Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte os.