Vi bruger cookies til statistik som en del af vores arbejde for at lave en god hjemmeside.
Medmindre du siger "nej tak til cookies", antager vi, at du accepterer vores cookie-politik.

For mere information, se vores "cookie-politik".

Du kan også klikke "ja tak til cookies" for at  acceptere vores cookie-politik.

Værd at vide om Intensivafsnittet

Værd at vide om Intensivafsnittet

  • Mobiltelefon

    Du må gerne bruge din mobiltelefon, når bare du viser hensyn. Spørg altid personalet, før du fotograferer eller filmer dem.

    Vi har tydelige skilte i de områder, hvor du skal slukke din mobil.

    Trådløst internet

    Vi tilbyder internetadgang, mens du er her. Netværket hedder "RNguest". Du kan logge på fra din computer, tablet eller telefon ved hjælp af NemID eller ved at modtage en log-in-kode på SMS.

    Du må dog ikke forvente, at personalet har mulighed for at hjælpe dig med opkoblingen.

    Du skal selvfølgelig bruge netværket med omtanke og vide, at du kan holdes personligt ansvarlig, hvis du misbruger tjenesten til ulovlige formål.

    Værdier

    Pas godt på dine værdigenstande og ejendele såsom briller, høreapparat m.v., mens du er på hospitalet.

    Lås dine værdigenstande inde i sengebordet eller skabet, så de ikke frister til tyveri eller bliver væk. Lad smykker og større pengebeløb blive hjemme eller send dem med dine pårørende hjem.

    Hospitalet har som udgangspunkt ikke erstatningspligt, hvis du mister ejendele under dit ophold.

    Rygning

    Hospitalet er røgfrit, men du må ryge på de afmærkede udendørs områder.

    Blomster

    Patienter på afsnittet må gerne have afskårne blomster, men ikke potteplanter, da jord udgør en infektionsrisiko.

  • Offentlig transport

    Der kører busser til og fra Thisted.

    Der er stoppesteder tæt på hospitalets hovedindgang.

    Parkering

    Kom i god tid, hvis du er i bil. Det kan være svært at finde en ledig parkeringsplads på hospitalets område, så sæt god tid af til parkering.

    Kørsel og godtgørelse

    Som udgangspunkt skal alle patienter selv sørge for kørsel til og fra hospitalet og selv betale kørselsudgifterne. I nogle tilfælde sørger Region Nordjylland dog for kørsel eller udbetaler tilskud til kørselsgodtgørelse. Læs mere om regler for kørsel

    Vil du ansøge om kørselsgodtgørelse, skal du huske at få en kørselsblanket på afsnittet, når du møder op.

    Når du har udfyldt kørselsblanketten, kan du aflevere den på afsnittet, i hospitalets Information eller sende den til Kørselskontoret via sikker mail på borger.dk (login med NemID).

    Sender du blanketten via mail, kan du scanne den eller sende et billede til os af den udfyldte blanket.

    Kørselskontoret i Region Nordjylland kan oplyse, om du har ret til kørselsgodtgørelse.

    Kørselskontoret
    97 64 80 30
    Mandag-fredag kl. 8-12
    eller kk@rn.dk

  • Kiosk og køb af mad

    Du og dine gæster kan købe mad, snacks, læsestof og andre fornødenheder i kiosken eller automaten i hospitalets forhal. Kiosken tager imod Dankort og tilbyder også, at du kan hæve mindre beløb til brug i automaterne.  

    Pårørende kan spise i hospitalets kantine. Der kan udelukkende betales med dankort.

    Åbningstider
    Mandag-fredag: Kl. 8-16
    Lørdag, søndag og helligdage: Lukket

    Menuplan

    Oplysninger om menu, spisetider mv. fremgår af en pjece, som du vil få udleveret på afsnittet.

    Ernæring er en vigtig del af behandlingen, og hospitalet har eget køkken. Maden er planlagt og tilberedt efter principper, der tilgodeser behovet for at spise varieret. Du har mulighed for at vælge mellem forskellige retter. Hvis du har særlige ernæringsbehov, bliver der taget hensyn til dette.
    Hospitalet har diætister ansat, som du kan blive henvist til, hvis du har brug for kostvejledning. 

    Mad og drikke

    Du får mad og drikke til dagens måltider.

    Kontakt personalet, hvis du ønsker noget at drikke udover.

    Medbragt mad

    Pårørende må gerne have mad med til patienter, men vi kan ikke tilbyde at opbevare det på køl.

  • Hygiejne på hospitalet

    Hjælp os med god hygiejne på hospitalet. Vær opmærksom på, at mennesker, der i forvejen er syge eller svækkede, er mere modtagelige for infektioner.

    Hjælp os derfor med at holde bakterier og virus nede på hospitalet. Det gør du for eksempel ved at vaske hænder eller bruge håndsprit, før du rører patienten eller genstande, patienten kommer i kontakt med.

    Overnatning for pårørende

    Hvis dit barn skal overnatte på hospitalet, får du en seng, så du kan sove ved siden af.

    Opkald angående patienter

    Personnummer/CPR-nummer
    Ringer du på vegne af en patient, så hav altid patientens personnummer ved hånden. Det er som regel det første, vi spørger til.

    Informationskæde
    Er I flere pårørende, så lav en indbyrdes aftale om, hvem af jer, der modtager information fra patienten og formidler den videre til de andre.

    Tavshedspligt
    Ringer du med spørgsmål om en patient, skal du vide, at alt personale på hospitalet er underlagt sundhedsloven og dermed har tavshedspligt. Personalet kan som hovedregel kun videregive oplysninger om patientens helbred, hvis patienten har givet sit samtykke til det.

    Bærer du smitte

    Bærer du smitte?
    Har du en smitsom sygdom i udbrud, bør du vente med at besøge indlagte, svagelige patienter, indtil du er symptomfri.

    Er du i tvivl, så ring og få rådgivning fra afsnittet, før du møder op.

    Er du pårørende til en isoleret patient?
    Besøgende til isolerede patienter betragtes som isolerede sammen med patienten.

    Det betyder, at du som besøgende kun må opholde dig i isolationsenheden. Du må ikke benytte afdelingens fælles faciliteter eller besøge andre patienter, og du skal huske at vaske hænder eller spritte dem af, før du forlader isolationsstuen.

    Besøgstid

    Vi har fri besøgstid. Det vil sige, at du som pårørende må være til stede på alle de tidspunkter, hvor patienten har brug for det.

    Vis dog altid hensyn og vær parat til at forlade patientens stue, når vi udfører plejeopgaver, eller hvis der skal tages andre særlige hensyn på stuen.

    Respektér venligst hviletiden, som er fra kl. 12-14.

    Blomster

    Patienter på afsnittet må gerne have afskårne blomster, men ikke potteplanter, da jord udgør en infektionsrisiko.

    Mad og drikke

    Vi kan ikke tilbyde pårørende forplejning, men du kan købe mad og drikke i vores kiosk, cafe og automat.

    Vi ser helst, at du indtager måltider i afsnittets opholdsområde - ikke på patientstuerne af hensyn til hygiejnen.

    Medbragt mad

    Pårørende må gerne have mad med til patienter, men vi kan ikke tilbyde at opbevare det på køl.

    Brug af mobiltelefon

    Mobiltelefoner må ikke anvendes på patientstuerne af hensyn til det medicinske udstyr.

  • Modtagelse på afsnittet

    Når du har meldt din ankomst i afsnittet, vil personalet på afsnittet tage imod dig og vise dig den stue, som du bliver tilknyttet.

    ID-armbånd

    Personalet giver dig et identifikationsarmbånd på, som indeholder dit navn og cpr-nummer.

    Armbåndet er en vigtig del af patientsikkerheden, og du skal beholde det på under hele din indlæggelse.

    Hjælpemidler

    Har du været i behandling og lånt hjælpemidler med hjem, har vi brug for at få dem retur, så snart du ikke har behov for dem længere.

    På din udlånsseddel kan du se, hvilke hjælpemidler du har lånt, og hvornår vi regner med, at du afleverer dem.

    Har du fortsat brug for hjælpemidlerne på det tidspunkt, hvor de skal afleveres, så kontakt udlånsafsnittet og hør, om lånet kan fornyes. Deres telefonnummer står på din udlånsseddel.

    Hospitalstøj

    Du kommer altid i hospitalets tøj, når du er indlagt på Intensivafsnittet.

    Enestuer og flersengsstuer

    Sengeafsnittet består af både fire enestuer og én tosengsstue. Du kan derfor komme til at dele stue med en anden patient.

  • Tag aktiv del

    Vores mål er, at du under hele dit forløb får den information, du har brug for. Du er desuden altid velkommen til at spørge.

    Vi opfordrer dig også til, at du selv sætter dig ind i, hvad du fejler og hvad din behandling omfatter.

    Når du selv er aktiv, opmærksom og stiller spørgsmål, er der mindre risiko for fejl, og vi får i fællesskab det bedste resultat af behandlingen.

    Medbragt medicin

    Vi har brug for at vide besked om al slags medicin, du tager, så vi kan tage højde for det i vores behandling af dig.

    Fortæl os, om du selv har medbragt medicin, og gør os opmærksomme på, hvis du plejer at få dosispakket medicin.

    Vi aftaler med dig, hvordan medicinen skal opbevares, mens du er på hospitalet.

    God hygiejne

    Vask hænder eller brug håndsprit. God håndhygiejne holder bakterier og virus nede på hospitalet. Det er vigtigt, fordi mennesker, der i forvejen er syge eller svækkede, er mere modtagelige for infektioner.

    Derfor skal du vaske hænder eller bruge håndsprit. Det gælder især, når du har nyst, hostet eller pudset næse, før du rører mad og drikkevarer, og når du har været på toilettet.

    Fortæl os, hvis du forlader afsnittet

    Du må gerne forlade afsnittet for at gå i kiosk, automat, ud at trække frisk luft eller andet.

    Giv os besked, hvis du går. Så kan vi nå at sige til, hvis det passer dårligt i forhold til dagsplanen for de ting, der skal ske i forbindelse med din behandling eller indlæggelse. Det kan for eksempel være blodprøver, træning eller samtaler med behandlere.

    Når du får besøg

    Deler du sengestue med andre, så vis hensyn til dine medpatienter, når du får besøg.

    Har du flere besøgende på en gang, anbefaler vi, at der højst er to personer på stuen ad gangen.

  • Sundhedsfaglig kontaktperson

    Under dit behandlingsforløb er du tilknyttet et behandlerteam, og får en kontaktperson i teamet. Kontaktpersonen er – sammen med sine kolleger i teamet – ansvarlige for koordinering af dit forløb.

    Din kontaktperson har dog en særlig rolle i forhold til at informere og vejlede dig om forløb og behandling, kontakte andre afsnit og fagpersoner og besvare dine spørgsmål.

    Derfor er du altid velkommen til at henvende dig hos din kontaktperson. Er kontaktpersonen ikke til stede, træder en anden fra dit behandlerteam til.

    Socialrådgiver

    Hvis din sygdom medfører ændringer i din sociale situation, kan plejepersonalet formidle kontakt til en socialrådgiver. 

    Socialrådgiveren kan besvare spørgsmål om orlov, sygedagpenge, pension, erstatning eller andre sociale rettigheder og muligheder.

    Ressourcepersoner på sygehuset

    På hospitalet er der tilknyttet en række forskellige ressourcepersoner, du som patient kan drage nytte af.

    Det drejer sig bl.a. om:

    • Hospitalspræst
    • Diætist
    • Sundhedskoordinator
    • Kræftpakke-koordinator
    • Socialrådgiver
    • Sundhedsfaglig kontaktperson
    • Fodterapeut
    • Frisør

    Vær opmærksom på, at for at benytte nogle af tilbuddene, skal du henvises gennem afsnittet.

  • Ris og ros

    Vi arbejder hele tiden på at blive bedre. Derfor er det vigtigt, at vi både hører om det, vi gør godt, og det vi kunne have gjort bedre.

    Giv udtryk for det, mens du er hos os på hospitalet eller kontakt os bagefter.

    Skriv til hospitalsledelsen på rhnordjylland@rn.dk eller læs mere om øvrige muligheder for at give ris eller ros til hospitalet.
  • Dine rettigheder som patient

    Som patient i sundhedsvæsenet har du en række rettigheder, som bl.a. er fastlagt i Sundhedsloven.

    Dine rettigheder omfatter bl.a. ret til hurtig udredning, frit sygehusvalg og udvidet frit sygehusvalg, at søge om behandling i udlandet, aktindsigt, information og samtykke, muligheder for at klage samt at søge erstatning.

    Patientkontoret

    Brug Patientkontoret som guide.

    Patientkontoret kan vejlede dig om dine rettigheder og muligheder, og kan også rådgive og hjælpe dig, hvis du vil klage, søge erstatning eller på anden måde indberette oplevelser på hospitalet.

  • Besøgstid

    Vi har fri besøgstid. Det vil sige, at du som pårørende må være til stede på alle de tidspunkter, hvor patienten har brug for det.

    Vis dog altid hensyn og vær parat til at forlade patientens stue, når vi udfører plejeopgaver, eller hvis der skal tages andre særlige hensyn på stuen.

    Respektér venligst hviletiden, som er fra kl. 12-14.

    Hviletid

    Der er hviletid kl. 12.00-14.00. Ved hviletid skal der være helt ro på sengestuen.

    Al samtale og mobiltelefoni i det tidsrum skal foregå uden for afsnittet.

    Spisetider

    Mad og drikke serveres på de tidspunkter og i det omfang, patienten har brug for det.

    Stuegang

    Intensivafsnittet har ikke stuegang på et bestemt tidspunkt, men fortrinsvis om formiddagen.

    Behandlingen planlægges i behandlerteamet.

    Hvis du ønsker en samtale med en læge, skal du aftale nærmere med personalet.

    Pårørende er velkomne ved såvel stuegang som samtaler.